Derfor skinner solen altid på Xi Jinping

BANGKOK

Solen skinner altid, når præsident Xi Jinping foretager sig vigtige ting i folkerepublikkens tjeneste.

Det er ingen tilfældighed.

Kina har i årtier praktiseret en nøje regulering af vejret ved særlige lejligheder ved at blande kemikalier i de vanddampe, der kendes som skyer.

Senest er denne teknologi blevet suppleret af decideret antiforurenings-strategier af mere jordisk tilsnit som at lukke fabrikker og kraftværker og skrue ned for trafikken. Det skete i forbindelse med de olympiske lege i 2008. Dengang blev de kulfyrede kraftværker i miles omkreds lukket ned i helt op til tre måneder, før det gik løs i den olympiske fuglerede i Beijing. Der var heller ikke en sky på himlen den dag i 2019, da Kina fejrede 70-året for kommunisternes magtovertagelse.

Processen kaldes skypodning. Ved hjælp af raketter eller fly hældes sølviodid eller tøris ud i skyerne, så regn eller sne udløses på bekvemme tidspunkter.

Selv om teknologien anvendes af landmænd og regeringer over hele verden, er der stadig stor diskussion om effekten. Fra et videnskabeligt udgangspunkt er den ikke dokumenteret, fordi man ikke kan vide, om det ville være blevet regnvejr uden podningen.

Sørgede for godt vejr

Men at processen virker og bliver brugt, er nu dokumenteret i et forskningsprojekt fra det velrenommerede Tsinghua University i Beijing.

Undersøgelsen dokumenterer, at de kinesiske myndigheder sørgede for godt vejr over Den Himmelske Freds Plads den 1. juli, da Kina markerede 100-året for kommunistpartiets stiftelse med en tale af Xi Jinping i overværelse af 70.000 mennesker.

Undersøgelsen blev gennemført i forlængelse af Kinas enorme investeringer i at kontrollere vejret. Sidste år offentliggjorde regeringen en ambitiøs plan om at kunne kontrollere nedbøren i 60 pct. af landet i 2025 først og fremmest gennem skypodning. Derfor har det været vigtigt at dokumentere, om processen rent faktisk virker. Gør den det, er der enorme beløb at spare i forhold til at regulere vandforsyningen gennem dæmninger.

I Kina – som så mange andre steder – er nedbørsmængderne relativt ustabile, og den kinesiske regering vurderer, at klimaforandringer kan skabe endnu større udsving.

Floden tørrede ud

Kina oplever for eksempel, at Den Gule Flod – sammen med Yangtze og Mekong den ene af Kinas tre store floder med udspring på det tibetanske plateau – til tider udtørrer fuldstændigt. Det fænomen har stået på i et halvt århundrede som kontrast til, at floden tidligere har været årsag til verdens største oversvømmelser med tab af millioner af menneskeliv.

Kina forventer, at man i fremtiden kan regulere vandmængderne i floderne i kraft af skypodning. Raketter med sølviodid udløste regnvejr om aftenen den 30. juni, men forskningsresultaterne viser dog, at podningen ikke var den vigtigste grund til, at solen skinnede over Den Himmelske Freds Plads dagen efter.

»Resultaterne viser, at nødprocedurer spillede en vigtig rolle i forbedringen af luftkvaliteten. Den kunstige natteregn den 30. juni forbedrede luftkvaliteten den 1. juli, men forureningsreduktion var den primære faktor,« hedder det i papiret, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science.

I ugen forinden blev fabrikkerne i området gradvist lukket ned, og det kunne aflæses i trinvise fald i partikelforureningen (PM2.5) op til den 1. juli og en øjeblikkelig stigning, efter at de genåbnede.

Undersøgelsen konkluderer dog, at regnvejret også udløste et målbart fald i sig selv, og at det på baggrund af sammenligninger minut for minut med måleresultater 10 år tilbage kan konstateres, at det virker.

Med de resultater er det nogenlunde sikkert, at Xi Jinping aldrig kommer til at tale eller stå i spidsen for en parade i regnvejr.