Politik

Nyt it-system skal gøre det lettere at vurdere ejendomme: Nu er antallet af medarbejdere flerdoblet

Det vækker forundring, at antallet af medarbejdere, der skal stå for skattevæsenets ejendomsvurderinger, er svulmet markant. Vurderingsstyrelsen påpeger, at området tidligere var »underbemandet«.

Artiklens øverste billede
I september 2021 gik Vurderingsstyrelsen i gang med at sende de første 50.000 ejendomsvurderinger ud. I alt 2,2 mio. ejendomme skal vurderes, men et nyt it-system har været plaget af forsinkelser og budgetskred. Foto: Michael Hansen

Mens Vurderingsstyrelsen stadig venter på et nyt it-system, der skal gøre det lettere at beregne den korrekte ejendomsværdi på danske boliger, har samme styrelse nu flerdoblet antallet af medarbejdere i forhold til dem, som var ansat til at håndtere opgaven, da den lå i det gamle Skat.

Det viser et folketingssvar fra skatteminister Morten Bødskov til Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Ifølge svaret var 185 årsværk i Skat afsat til arbejdet med ejendomsvurderinger i januar 2013 - altså kort inden hele systemet blev suspenderet, da det viste sig, at vurderingerne var alt for upræcise.

Efterfølgende blev det besluttet at udvikle et it-system, der skulle automatisere store dele af vurderingsopgaven med udgangspunkt i objektive kriterier som beliggenhed og gennemsnitlige salgspriser i lokalområdet.

It-systemet er stadig ikke på plads, og siden er Skat blevet nedlagt og opdelt i syv styrelser herunder den selvstændige Vurderingsstyrelsen, der skal stå for ejendomsvurderingerne, når it-systemet er klar.

Her er antallet af årsværk nu vokset til 770, oplyser skatteministeren i folketingssvaret.

»Det er chokerende. Hele tanken var jo, at det nye system skulle gøre det enklere, og nu er det gået stik modsat, og man har mandet op i en grad, jeg ikke havde fantasi til at forestille mig,« siger chefkonsulent i BDO Henning Boye Hansen, der har fulgt sagen om ejendomsvurderingerne tæt i årevis.

I et supplerende svar har Morten Bødskov videreformidlet Vurderingsstyrelsens forklaring på, hvad de mange nye medarbejdere laver.

Ejendomsvurderingerne blev sat i bero i 2013, og først i oktober 2021 gik Vurderingsstyrelsen efter flere års tilløb i gang med at sende nye ejendomsvurderinger ud til i første omgang 50.000 boligejere.

Ifølge styrelsen er der blandt andet blevet brugt ressourcer på at bygge den nye organisation op, på at rydde op i gamle sager, på »implementeringsforberedende opgaver i tæt samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (der står for udviklingen af det nye it-system, red.)«.

Dertil kommer, at Vurderingsstyrelsen den 1. september 2021 overtog ansvaret for ejendomsbeskatningen, og så har medarbejderne i sidste halvdel af 2021 stået for udsendelsen af de første 50.000 ejendomsvurderinger.

Henning Boye Hansen mener, at det trods forklaringen stadig er svært at forstå, hvorfor der er behov for så mange ekstra medarbejdere sammenlignet med dengang, opgaven lå i Skat, og han undrer sig over, at der ikke er større protester over ressourceforbruget i skatteforvaltningen.

Finans kunne i januar fortælle, at statens udgifter til skatteforvaltningen er steget med over 50 pct. på fem år og ligger på et rekordhøjt niveau. Ifølge Finansministeriets finanslovsdatabase forventer Skatteministeriet at bruge 421 mio. kr. på Vurderingsstyrelsen i 2022.

»Historien om det nye vurderingssystem er en bekræftelse på Murphys lov om, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Intet er gået som forventet. Alligevel er der ingen på Christiansborg, der omtaler vurderings-gate som en skandale. Alle bakker op. Ingen stiller spørgsmål om noget som helst, og penge bevilges i en lind strøm uagtet, at der ellers nok kunne være brug for dem til klimatiltag,« siger Henning Boye Hansen.

Ejendomsvurderingerne har martret skattevæsenet, lige siden Rigsrevisionen afleverede en lammende kritik af det gamle system i 2013. Efterfølgende besluttede Folketinget at skrotte systemet for at lave et nyt og mere retvisende. Det blev besluttet, at alle, der havde betalt for lidt i ejendomsskat, fik lov at beholde differencen, mens de, der havde betalt for meget, ville få deres penge tilbage med renter.

Det nye system forudsatte bedre boligdata.

»Et styrket datagrundlag vil betyde, at langt flere ejendomme vil kunne vurderes på baggrund af en statistisk beregningsmodel, der generelt er den mest træfsikre vurderingsmetode. Det er samtidig den mest omkostningseffektive metode til vurdering af ejerboliger. Det vil øge antallet af ejendomme, der kan vurderes automatisk, og dermed mindske antallet af manuelle vurderinger og fysiske besigtigelser, som alene skal gennemføres, når der er et særligt behov herfor,« hed det f.eks. i en publikation Skatteministeriet, der vurderede, at 350.000 ejendomme skulle behandles manuelt.

Oprindeligt var det planen, at nye ejendomsvurderinger skulle sendes ud i 2017, men udviklingen af det nye system er blevet forsinket flere gange, ligesom det har overskredet de oprindelige budgetter mangefold.

Da de nye vurderinger skal danne grundlag for beregningen af tilbagebetalingen til de boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat, vokser regningen år for år.

I august 2021 opgjorde Skatteministeriet beløbet til 14 mia. kr.

Vurderingerne er også en forudsætning for den boligskattereform, der oprindeligt var planlagt til 2021, men som nu er udskudt til 2024.

Udviklingen af det nye system foregår i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og undervejs er der ifølge Skatteministeriet brugt omkring 1 mia. kr. frem til 2020 alene på at hyre eksterne konsulenter ind.

Efter nye forsinkelser i 2020 måtte styrelsens direktør Andreas Berggreen fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning, og var det ikke slemt nok i forvejen, så lagde Rigsrevisionen ekstra på med endnu en stærkt kritisk beretning i november 2021.

Rigsrevisionen konkluderede blandt andet, at Skatteministeriet ikke havde givet Folketinget et retvisende billede af økonomien i projektet. De budgetterede udgifter løber nu op i mindst 3,6 mia. kr., påpegede Rigsrevisionen, der konkluderede:

»Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har haft tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici. Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes.«

I alt skal Vurderingsstyrelsen lave 2,2 mio. ejendomsvurderinger, og ifølge et notat fra Skatteministeriet forventes det nu, at 600.000 af disse vurderinger skal foregå manuelt.

Professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen udgav i 2018 bogen ”Overmod og afmagt” sammen med Peter Bjerre Mortensen om problemerne i skattevæsenet efter fusionen mellem de kommunale og statslige forvaltninger i 2005.

Han mener, at forløbet om ejendomsvurderingerne har udviklet sig til »en evighedsføljeton«.

Han mener, at det er svært at gennemskue baggrunden for, at antallet af medarbejdere er vokset så markant, men han konstaterer, at det er gået modsat af, hvad man måtte forvente.

»Jeg er på ingen måde overrasket. Tallene for antallet af medarbejdere illustrerer jo bare, hvor store vanskeligheder de har haft, og dertil kommer den generelle udvikling med voksende udgifter i skatteforvaltningen,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær, der stillede spørgsmålene til skatteministeren, kalder væksten i antallet af medarbejdere »en vild udvikling«.

»Man kan godt forvente, at der bliver brug for flere medarbejdere, når de for alvor skal i gang med at sende ejendomsvurderinger ud, men der er vi jo ikke engang endnu. Det er voldsomt,« siger han.

I en skriftlig udtalelse påpeger Vurderingsstyrelsen, at meningen med det nye system var at lave »mere retvisende og gennemskuelige« ejendomsvurderinger.

Samtidig anfører den, at formålet med at udskille området til en selvstændig styrelse netop var at styrke arbejdet.

»Området var ressource- og ledelsesmæssigt kraftigt underbemandet i det gamle Skat. Med oprettelsen af de nye styrelser blev det derfor besluttet, at der skulle ske et ressourceløft og målrettede investeringer i skatteforvaltningen. Det skulle sikre, at et investeringsefterslæb i skatteforvaltningen blev indhentet, og at de nye styrelser kunne etableres med de nødvendige ressourcer til at kunne løse deres opgaver tilfredsstillende«, hedder det.

Derudover gentager Vurderingsstyrelsen i store træk forklaringen til Dennis Flydtkjær om baggrunden for det voksende antal medarbejdere. Og så oplyser den, at det »er forventningen, at Vurderingsstyrelsen vil skulle beskæftige færre årsværk«, når it-systemet og boligskattereformen er fuldt implementeret.

Man kan dog ikke sætte tal på.

»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke komme det nærmere,« hedder det.

Skatteminister Morten Bødskov har ingen kommentarer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.