Politik

Her er Benny Engelbrechts forklaring til oprørske partier

Transportminister Benny Engelbrecht er kommet i problemer, fordi andre partier ikke fik at vide, at der fandtes klimaberegninger til kæmpe forlig om bl.a. nye veje for milliarder.

Artiklens øverste billede
Transportudvalget har kaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd om tal for CO2-udledning af projekterne i infrastrukturplanen, på Christiansborg torsdag den 3. februar 2022. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Torsdag eftermiddag trådte transportminister Benny Engelbrecht an til åbent samråd i en sag, der hurtigt har vokset sig til et stort problem for ham.

Essensen er, at Engelbrecht ikke udleverede nogle tal for klimaeffekten til partierne i forbindelse med en gigantisk infrastrukturaftale til cirka 160 mia. kr., der blev indgået i juni 2021. Det er regeringens støttepartier - især Enhedslisten - blevet oprørte over, efter det nu er kommet frem.

»Jeg har hverken løjet eller vildledt,« forklarede han blandt andet og sagde desuden undskyld.

»Jeg skulle have været meget mere klar om, at det arbejde med beregning af C02 var i gang, og været meget mere klar om, hvor svært, det er at regne på, og hvorfor vi ikke var i mål. Vi skrev det i de svar, vi gav. Vi skrev i aftaleteksten, at metoden er under udarbejdelse. Men jeg kan se nu, at det ikke blev sagt klart nok, at vi havde tal, men at for de tal var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at de var retvisende. Det burde jeg have sikret,« lød det også i hans indledende forklaring.

Enhedslistens bannerfører Mai Villadsen står i spidsen for sit partis offentlige kritik i sagen og åbnede torsdagens samråd med en bandbulle mod ministeren:

»De ville have gjort en forskel i forhandlingerne og for klimaet. Det handler om, at ministeren ikke må tale usandt og ikke tilbageholde tal, når man efterspørger dem så direkte i en forhandling.«

Også Frie Grønnes Susanne Zimmer kom med sine bemærkninger, inden Engelbrecht fik taletid. Hendes kritik var mindst lige så kras.

»Jeg er bekymret på demokratiets vegne,« sagde hun blandt andet.

Efter Benny Engelbrechts første overordnede bemærkninger, kastede han sig ind i en teknisk gennemgang som led i sit forsvar. Har lød det blandt andet, at man ikke havde fundet løsningen til at sammenligne jernbane- og vejanlæg.

»Det kunne for Co2–beregningerne ved anlæg resultere i et forkert billede på tværs for eksempel ved sammenligning af jernbane– og vej–projekter, siger Benny Engelbrecht.«

Ministeren gentog også - som han har gjort i dagene op til samrådet - at hans embedsværk reelt traf beslutningen om ikke at bruge beregningerne. I det forsvar gælder der især forskellen på to ting - om han blev forelagt beslutningen eller orienteret om den.

»Det var en faglig beslutning (at udelade beregningerne. red.) Ikke en politisk beslutning. Det var ikke en beslutning, der blev forelagt mig, men jeg var selvfølgelig orienteret om den.«

Efter første runde tog Mai Villadsen fra Enhedslisten dog ordet igen. Og hun angreb endnu engang ministeren - bl.a. ved at holde fast i, at flere ordførere efterspurgte helt konkrete beregninger og tal, uden at de fik dem udleveret.

Hun mener ikke, at der findes et papirspor, som beviser, at der reelt var en stor usikkerhed i embedsværket om tallene, og heller ikke anden runde svar fra Benny Engelbrecht stillede hende tilfreds.

Det stod klart, at Villadsen især er mistænksom om tidslinjen i sagen. Tallene blev nemlig først trukket ud af det materiale, som forhandlingspartierne skulle have udleveret få timer før, de fik materialet udleveret - altså uden de omstridte tal.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.