Politik

Boris Johnson har mistet fire vigtige folk omkring sig på én dag

Fire topfolk i Boris Johnsons stab har torsdag sagt op, herunder pressechefen, stabschefen og en toprådgiver.

Flere af Boris Johnsons nærmeste ansatte har torsdag sagt op.

Det sker, på et tidspunkt hvor den britiske premierminister er under stigende pres som følge af sager om fester i og omkring hans embedsbolig under coronanedlukningen af Storbritannien.

Den britiske premierministers chef for politik, Munira Mirza, som har arbejdet med Johnson i 14 år, var først til at meddele, at hun har forladt sin stilling. Siden fulgte pressechef Jack Doyle.

Senere torsdag har en talsmand for Boris Johnson bekræftet, at også stabschefen, Dan Rosenfield, har indleveret sin opsigelse. Det samme har Johnsons øverste privatsekretær, Martin Reynolds.

For stabschefen og privatsekretæren er der umiddelbart ikke nogen forklaring på, hvorfor de forlader deres stillinger.

Pressechef Jack Doyle har oplyst, at det længe har været hans plan at stoppe på posten efter to år. Derfor træder han tilbage.

Årsagen til Mirzas opsigelse er en påstand, som Boris Johnson fremførte i det britiske parlament mandag.

Her anklagede han oppositionens leder, Labour-partiets Keir Starmer, for i et tidligere job ikke at have retsforfulgt en af Storbritanniens værste sexforbrydere.

Onsdag gik Starmer i rette med Johnsons påstand. Han kaldte Johnsons anklager for falske ”konspirationsteorier”.

Torsdag forsøgte Boris Johnson at trække i land efter anklagen, som vakte stor opsigt. Men Johnsons ord var ikke nok til at få Mirza til at blive ved hans side som rådgiver.

Der var ”ingen fair eller rimelig basis” for den oprindelige anklage, siger Mirza ifølge magasinet The Spectator.

- Det var en upassende reference om en forfærdelig sag om seksuelle overgreb på børn.

- Jeg håber, at du undskylder for denne alvorlige fejlvurdering lavet under stort pres. Det er ikke for sent for dig, men jeg er ked af at sige, at det er for sent for mig, siger hun i et brev til Boris Johnson ifølge magasinet.

Johnsons anklage mandag gik på, at Keir Starmer som direktør for de offentlige anklagere ikke retsforfulgte Jimmy Savile.

Tv- og radiovært Jimmy Savile blev aldrig retsforfulgt, selv om der var adskillige politiundersøgelser af ham.

Efter at han døde i 2011 som 84-årig, kom det frem, at han havde begået overgreb mod hundreder af ofre. Det yngste offer var otte år.

Starmer understregede onsdag, at han ikke var ansvarlig for den manglende retsforfølgelse af Savile, mens han var i live.

Torsdag trak Boris Johnson i land med anklagen.

- Jeg forstår fuldt ud, at han ikke havde noget personligt at gøre med de beslutninger, lød det fra premierministeren.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.