Regeringen svinger Arne-hammeren over topchefers millionlønninger med nyt fradragsloft
Et nyt lovudkast lægger op til at indføre et loft på 7,5 mio. kr. for virksomheders fradrag for løn til enkeltpersoner. Sidste år havde 664 danskere en årsindkomst på mere end 5 mio. kr.
Det er slut med, at virksomheder kan få fradrag for skyhøje millionlønninger til typisk topdirektører.
I et nyt lovudkast lægger regeringen op til, at virksomheder fra 2023 maksimalt kan få fradrag for lønudgifter til f.eks. en topchef på 7,5 mio. kr.
»Det foreslås, at loftet konkret skal omfatte de lønudgifter m.v., der hos modtageren skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller skal beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse,« fremgår det af lovudkastet.
Der er lagt op til, at lønloftet skal omfatte både direkte løn- og bonusudbetalinger, værdien af købe- og tegningsretter til aktier, pension samt værdien af f.eks. kursusudgifter, fri telefon og bredbånd, fri kost og logi og firmabil.
Dermed er det sandsynligt, at Carlsberg bliver en af de virksomheder, som fra 2023 kommer til at betale mere i skat, fordi regeringen vil indføre nye regler.Ole B. Sørensen, partner i BDO
Alt sammen indgår det i beregningen af den samlede løn, og overstiger den 7,5 mio. kr., stopper virksomhedens fradragsret ved de 7,5 mio. kr.
Ifølge revisionsselskabet BDO vil et lønloft på 7,5 mio. kr. uundgåeligt ramme mange virksomheder.
Ole B. Sørensen, partner og skatteekspert i BDO, nævner eksempelvis Carlsberg, der i 2021 bogførte en løn til topchefen på 46,6 mio. kr., mens finansdirektøren modtog 25,7 mio. kr.
»Dermed er det sandsynligt, at Carlsberg bliver en af de virksomheder, som fra 2023 kommer til at betale mere i skat, fordi regeringen vil indføre nye regler,« udtaler Ole B. Sørensen i BDO’s nyhedsbrev Depechen.
Men billedet går igen i mange af C25-virksomhederne, viser et kig på selskaberne dugfriske 2021-regnskaber.
At Carlsberg næppe bliver ene om at løbe panden mod fradragsloftet, hvis lovudkastet ender med at blive ført ud i livet, understreges af, at regeringen venter, at lønloftet vil betyde en umiddelbar årlig merindtægt for statskassen på 750 mio. kr.
»Det svarer til, at der vil skulle beskæres lønfradrag for et samlet beløb på omkring 3,4 mia. kr. hvert år,« påpeger Ole B. Sørensen.
Lovudkastet nævner ikke hvor mange personer, som ventes at blive ramt af lønloftet, men Skattestyrelsen har til BDO oplyst, der i 2020 var 597 personer med en registreret årsindtægt på mere end 5 mio. kr.
Sidste år var tallet vokset til 664 personer, fremgår det af Depechen.
Selv om udkastet lægger op til en årlig gevinst på 750 mio. kr., venter regeringen, at lønloftet vil »reducere produktiviteten og reallønnen«, ligesom det forventes, at »der i et betydeligt omfang vil foregå skatteplanlægning« i erhvervslivet i et forsøg på at undgå at blive ramt af loftet på 7,5 mio. kr.
Samlet ventes det at rundbarbere den årlige gevinst fra 750 mio. kr. til 160 mio. kr., der fremover skal bidrage til finansieringen af den såkaldte Arne-pension – retten til tidlig pension, som regeringen indførte sammen med DF, SF og Enhedslisten i oktober 2020.
Det nye lovudkast er i høring til den 1. marts. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
