Politik

Mange danskere har forladt Ukraine - cirka 100 er tilbage

Udenrigsministeriet har siden 11. februar opfordret danskere til at forlade Ukraine grundet aktuel konflikt.

Danske myndigheder har kendskab til omkring 100 danskere, der fortsat er tilbage i Ukraine, mens næsten 240 danskere er rejst ud af landet eller har afmeldt sig den såkaldte danskerliste.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice tirsdag eftermiddag, i forbindelse at med den aktuelle konflikt om Ukraine fortsat udvikler sig.

Udenrigsministeriets danskerliste består af danske statsborgere samt personer med lovligt ophold i Danmark.

Ifølge ministeriet har cirka en femtedel af de tilbageværende danskere på listen meddelt, at de er på vej til at forlade Ukraine ”i den nærmeste fremtid”.

Flere vælger dog også at blive i Ukraine. Det vil typisk være dem, som har en stærk tilknytning til landet.

Det siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet.

- Billedet er, at jo stærkere tilknytning, des sværere synes man, det er at forlade landet. Og det er der ikke noget usædvanligt i.

- Hvis man er der som turist, er det nemt at tage ud. Har man været der i adskillige år, har man familie eller virksomhed, er det selvfølgelig meget sværere at forlade landet, siger han.

Der er ifølge ministeriet tale om et øjebliksbillede, som ændrer sig løbende.

Desuden skal man selv tilmelde sig danskerlisten for et land, og det er frivilligt, om man vil være på listen. Derfor kan der ifølge ministeriet være et mørketal, i forhold til hvor mange danskere der reelt opholder sig i Ukraine.

Udenrigsministeriet har siden 11. februar opfordret danskere i Ukraine til at forlade landet på grund af en igangværende konflikt, hvor Rusland har opmarcheret over 100.000 soldater langs Ukraines grænse og i Hviderusland.

Opfordringen blev gentaget af ministeriet lørdag.

Ministeriet forsøger også stadig at komme i kontakt med individuelle danskere, som befinder i Ukraine, med opfordring om udrejse.

Samtidig udsendes løbende beskeder med opdateringer om sikkerhedssituationen.

- I sidste ende er de den enkelte, der må vurdere, om de føler sig usikre, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Situationen om Ukraine har udviklet sig de seneste uger, hvor vestlige lande frygter, at Rusland vil gå ind over de ukrainske grænser med militær magt.

Senest har det russiske parlament tirsdag stemt for at give præsident Vladimir Putin grønt lys til sende styrker til Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine.

Det sker, efter at Rusland har anerkendt de to selvudråbte republikker som selvstændige. Mandag meddelte Putin, at Rusland agter at sende ”fredsbevarende” styrker til områderne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.