Politik

HK anlægger historisk ligelønssag mod Novozymes

HK stævner Novozymes for underbetaling af kvindelige laboranter igennem en årrække. Novozymes afviser sagen, der kan koste virksomheden op mod 100 mio. kr.

Artiklens øverste billede
»Vi har mistet tålmodigheden. Novozymes er jo ellers en af landets største og mest hypede virksomheder, der plejer at gøre en dyd ud af at have styr på alt muligt, og som vi ikke normalt har sager med,« siger formand for HK Privat Simon Tøgern om sagen mod Novozymes. Foto: HK

Enzymkoncernen Novozymes, der er kendt for at lægge stor vægt på diversitet, ligebehandling og FN’s verdensmål om bl.a. ligestilling mellem kønnene, er havnet i en historisk ligelønssag om påstået systematisk underbetaling af kvindelige laboranter.

HK Privat har nu stævnet Novozymes for op imod 100 mio. kr., efter at fagforeningen siden 2016 forgæves har forsøgt at forhandle en aftale på plads med virksomheden om kvindernes løn.

»Vi har mistet tålmodigheden. Novozymes er jo ellers en af landets største og mest hypede virksomheder, der plejer at gøre en dyd ud af at have styr på alt muligt, og som vi ikke normalt har sager med. Derfor havde vores tillidsrepræsentanter troet, at sagen selvfølgelig ville blive løst. Men Novozymes har ikke lavet andet end at trække sagen i langdrag,« siger formand for HK Privat Simon Tøgern.

Det er ifølge Simon Tøgern en af forbundets og også danmarkshistoriens største sager om ligeløn.

»Det er meget usædvanligt, at den slags sager når domstolene. De plejer at blive forligt, når vi tager tilløb til den slags sager, og sagen er sjældent stor,« tilføjer han.

Sagens kerne er ifølge HK, at en gruppe på 450 primært kvindelige laboranter i gennemsnit får 12 pct. mindre i løn, svarende til 4.000-5.000 kr. om måneden, end en gruppe primært mandlige teknikere hos Novozymes. De to medarbejdergrupper udfører ifølge HK arbejde »til samme værdi«, som er det afgørende begreb i ligelønsloven.

Uddannelsesmæssigt har begge grupper en kort videregående uddannelse, men mens laborantuddannelsen er normeret til 2,5 år og giver 150 såkaldte ECTS-point, er procesteknolog-uddannelsen normeret til to år og giver 120 ECTS-point.

Laboranterne deltager ifølge HK primært i den indledende udvikling af nye produkter, hvor de populært sagt blander og arbejder med ingredienser i reagensglas, mens teknikerne primært arbejder i næste fase af produktudviklingen, hvor de samme ingredienser igen blandes, men i større målestok, inden selve produktionen af et nyt produkt eventuelt sættes i gang.

Koncerndirektør i Novozymes Morten Enggaard Rasmussen kalder sagen »grundlæggende uberettiget« i en skriftlig kommentar til Finans.

»Vi aflønner grundlæggende efter markedsvilkår og vil gerne sikre alle vores ansatte gode vilkår. Laboranter i Novozymes får en højere løn end laboranter generelt på det danske arbejdsmarked indenfor vores sektor, og vi er glade for, at laboranterne i gennemsnit har mere end 20 års anciennitet hos os,« siger han og tilføjer:

»I den pågældende sag, som HK har rejst ved retten, sammenligner HK to forskellige personalegrupper med forskellige arbejdsopgaver, ansvar, kvalifikationer og uddannelsesmæssig baggrund, og derfor kan deres stillinger og løn ikke sammenlignes.«

Ifølge lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet Natalie Videbæk Munkholm skal man tilbage til 1990’erne og en ligelønssag mod designvirksomheden Royal Copenhagen for at finde en ligelønssag af tilsvarende omfang.

»Det er en stor sag. Det er meget sjældent – måske ikke siden Royal Copenhagen-sagen – at vi har set den slags stort anlagte søgsmål på vegne af lønmodtagere om ligeløn,« siger hun.

Det er meget usædvanligt, at den slags sager når domstolene.

Simon Tøgern, formand for HK Privat

Dengang gik spørgsmålet helt til EU-domstolen, og EU-domstolens afgørelse er ifølge Natalie Videbæk Munkholm en del af det materiale, som i dag findes i dansk ret om »arbejde af samme værdi«.

»Det, man typisk ser på, er forudsætningerne, f.eks. uddannelsens længde, certifikater, praktik-perioder, særligt erfaringsniveau. Man ser også på selve arbejdets karakter, f.eks. hvor tungt og anstrengende arbejdet er, om det foregår på anstrengende tidspunkter, om det er indendørs/udendørs, om der er tunge løft, om der er højt støjniveau, alt muligt, der stiller høje krav til den udførende,« siger Natalie Videbæk Munkholm.

Også specialkonsulent i ligebehandling og jurist på Institut for Menneskerettigheder Sinja Laursen ser sagen som usædvanlig.

»Der er mange årsager til, at arbejdstagerne ikke fører ligelønsagerne, bl.a. af frygt for at det kan være karrierehæmmende. En af årsagerne er dog også, at det kan være svært at vurdere, hvad der menes med ”arbejde af samme værdi”, hvilket gør det svært at forudsige, om man vil få medhold i sin klage,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.