Politik

Orbán har udråbt sig selv som vinder af valget i Ungarn

Viktor Orbán står til at få to tredjedele af mandaterne.

Artiklens øverste billede
Premierminister Orbán har siddet på magten siden 2010. Foto: Attila Kisbenedek/AFP

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, føler sig sikker på, at han får lov til at blive siddende på posten.

Kort før klokken 23.00 har han udråbt sig selv som vinder af søndagens parlamentsvalg.

Hans parti, Fidesz, fører da også optællingen klart og står til at få to tredjedele af mandaterne.

Over 70 procent af stemmerne er talt op, og Fidesz har ifølge nyhedsbureauet Reuters udsigt til at sætte sig på 135 af de 199 stole i parlamentet. Oppositionsalliancen står til at få 57 mandater.

- Vi har vundet en stor sejr. En sejr så stor, at man formentlig kan se den fra Månen og helt sikkert fra Bruxelles, lyder det fra den EU-kritiske sejrherre ved en valgfest.

Samtidig har landets oppositionsleder, Péter Márki-Zay, erkendt valgnederlaget omkring klokken 23.30 ifølge Reuters. Det er med over 80 procent af stemmerne talt op.

Imens siger Katalin Cseh, der er medlem af EU-Parlamentet og en del af oppositionsalliancen i Ungarn, at ”vi vil blive ved med at kæmpe for vores hjemland”.

- Dette er det resultat, du kan opnå, i et land hvor én person fuldstændig styrer medierne, hvor der ikke er nogen debat, siger hun ifølge Reuters og henviser til Viktor Orbán.

Premierminister Orbán har siddet på magten siden 2010 og vil med en valgsejr gå ind i sin fjerde embedsperiode i træk.

I sin tid som landets regeringschef har han gennemført reformer af valgsystemet og forandret Ungarn til det, han selv kalder et ”illiberalt”, kristent demokrati.

Reformerne har gjort Orbán til en upopulær herre blandt flere politikere i EU, og det er også de reformer, der er årsag til, at et bredt spænd af politikere har kunnet finde sammen i Ungarn.

De seks partier, der har udfordret ham direkte, spænder over alt fra det socialdemokratiske DK til det grønne parti og højreorienterede Jobbik.

Det er ikke kun parlamentsvalget, som de ungarske vælgere har skullet forholde sig til.

Der har også været folkeafstemning om en lovgivning, der begrænser skolers undervisning om homoseksualitet og emner, der relaterer sig til transkønnethed. Men ifølge AFP viser delvise resultater, at afstemningen er mislykket, da der ikke er blevet afgivet tilstrækkeligt med gyldige stemmer.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.