Danmark udviser 15 russere for spionage

Danmark udviser 15 diplomater fra den russiske ambassade i København.

Det meddeler udenrigsminister Jeppe Kofod efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn tirsdag.

Ifølge regeringen er der tale om russiske efterretningsofficerer, der har arbejdet under diplomatisk dække på ambassaden og spioneret på dansk jord.

»Vi finder det rigtigst for dansk sikkerhed at udvise de 15 efterretningsofficerer fra den russiske ambassade. Det er den beslutning, som regeringen har truffet og orienteret Udenrigspolitisk Nævn om,« siger Jeppe Kofod.

»Vi har konstateret, at de 15 udviste efterretningsofficerer udøver spionage på dansk jord,« tilføjer han.

Russerne får nu to uger til at forlade Danmark.

De 15 udvisninger svarer til halvdelen af ambassadens diplomater i Danmark ifølge Udenrigsministeriets seneste, offentlige liste.

Den russiske ambassadør Vladimir V. Barbin blev tirsdag formiddag orienteret om beslutningen på et møde i Udenrigsministeriet, oplyser ministeriet.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen bifalder beslutningen om at sparke de 15 russere ud:

»Det er helt på sin plads, for de er ikke diplomater, de er spioner. Så af hensyn til Danmarks sikkerhed skal de selvfølgelig udvises,« siger han til TV2 News og tilføjer, at han har fuld tiltro til, at anklagerne mod russerne er korrekte.

Den russiske ambassade kalder udvisningerne ubegrundede og vil svare igen.

I en pressemeddelelse understreger Udenrigsministeriet, at Danmark ikke ønsker at bryde de diplomatiske forbindelser til Moskva. Den russiske ambassadør Barbin og resten af ambassaden i København er derfor ikke omfattet af udvisningerne – kun de 15 efterretningsofficerer, som altså angiveligt har udgjort halvdelen af diplomatholdet.

»Den russiske ambassadør er vores primære kanal til at kommunikere klare budskaber direkte til Kreml. Det har vi gjort brug af flere gange den seneste tid, ikke mindst for at understrege Danmarks kraftige fordømmelse af Ruslands helt utilstedelige angreb mod Ukraine,« udtaler Jeppe Kofod.

Udvisningerne sker godt en måneder efter Ruslands invasion af Ukraine, der begyndte 24. februar. En række andre EU-lande har truffet lignende beslutninger de seneste dage. Eksempelvis har Frankrig og Tyskland meddelt, at de udviser henholdsvis 35 og 40 russiske diplomater.

Og senest har også Italien og Sverige valgt at udvise henholdsvis 30 og tre russere.

En talskvinde for Ruslands Udenrigsministerium har sagt til nyhedsbureauet TASS, at Rusland vil gengælde udvisningerne, hvilket er normal praksis i den diplomatiske boksering.

PET: Forsøger at hverve kilder

Det er ikke nyt, at Danmark mistænker russiske diplomater for at være efterretningsagenter.

Det stod sort på hvidt i PET’s rapport om spionagetruslen mod Danmark fra januar – altså før Ruslands krig i Ukraine:

»Rusland har eksempelvis et antal efterretningsofficerer på deres ambassade i Danmark. Disse efterretningsofficerer forsøger kontinuerligt at hverve kilder med adgang til klassificerede eller beskyttelsesværdige informationer af interesse for Rusland,« står der i rapporten.

PET nævner desuden en række sager fra Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Italien, hvor russiske meddelere eller ambassade-ansatte er blevet anholdt eller udvist på grund af mistanke om spionagevirksomhed i 2020 og 2021.

Fordømmer massakrer

Jeppe Kofod benytter lejligheden til tirsdag at fordømme drabene på civile i Kyiv-forstaden Butja. Billederne af ligene i gaderne – nogle af dem tilsyneladende henrettet med hænderne bundet på ryggen – er gået verden rundt og har ført til voldsom fordømmelse af Rusland.

»Det er endnu et eksempel på en brutalitet og en grusomhed – en krigsforbrydelse, som tilsyneladende er foregået i Butja. Når man ser billederne, kan man næppe være i tvivl om, at det er drab på civile,« siger Jeppe Kofod.

Rusland har afvist beskyldningerne om krigsforbrydelser og påstået, at billederne fra Butja er falske. Men ifølge avisen New York Times taler satellitbilleder imod den russiske forklaring.

»Vi skal have al sandhed frem om Ruslands overgreb og brutalitet. Brud på den humanitære folkeret og krigens love, så vi kan komme efter dem, der begår forbrydelserne,« siger Jeppe Kofod.