Politik

Rusland stemmes ud af menneskerettighedsråd i FN

Flertal i Generalforsamlingen suspenderer Rusland fra Menneskerettighedsråd efter invasion i Ukraine.

Artiklens øverste billede
Sådan så stemmetallene ud, da FN's nationer skulle afgøre, om Rusland skulle suspenderes fra FN's Menneskerettighedsråd. Foto: Michael M. Santiago/Getty Images/AFP

FN’s Generalforsamling har ved en afstemning besluttet at suspendere Rusland fra FN’s Menneskerettighedsråd. 93 stemte for, 24 stemte imod.

Det kræver to tredjedeles opbakning for at suspendere et medlem. Lande, der undlader at stemme, indgår ikke i afgørelsen. Dem var der 58 af.

Dermed har et kvalificeret flertal støttet et amerikansk forslag, hvor det hedder, at Rusland ikke kan blive siddende som medlem efter invasionen i Ukraine.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger umiddelbart efter afstemningen, at han er taknemmelig for afgørelsen. Det skriver Reuters.

- Krigsforbrydere har ikke nogen plads i FN-organer, der har til formål at beskytte menneskerettigheder. Vi er taknemmelige over for medlemslande, som støtter den relevante resolution i FN’s Generalforsamling, skriver han på Twitter.

- En historisk beslutning af det internationale samfund, kalder udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afgørelsen på Twitter.

Ifølge Rusland er der tale om en ulovlig beslutning. Det siger en russisk embedsmand ifølge det russiske nyhedsbureau Ria skriver Reuters.

Det er desuden politisk motiveret, siger den unavngivne embedsmand ifølge nyhedsbureauet.

Rusland har afvist alle beskyldninger om, at det under invasionen i Ukraine har begået krigsforbrydelser i form af nedskydning af civile, tortur og angreb på civile mål som hospitaler, skoler og boligblokke.

Men USA konstaterede i sit forslag til Generalforsamlingen, at der findes masser af billeder og videoer fra byen Butja, der viser, hvordan civile ligger døde i gaderne og i baghuse. Det er sket, inden de russiske soldater trak sig ud af den ukrainske by nordvest for Kyiv.

FN’s Menneskerettighedsråd er hjemmehørende i Geneve, Schweiz. Det har 47 medlemmer, der vælges fjerde år.

Rådet har til opgave hvert år at gennemgå situationen for menneskerettighederne i samtlige 193 medlemslande.

I princippet skal Rådet komme med anbefalinger til landene om, hvordan de kan gøre det bedre. Det sker gennem det, der kaldes Den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).

Forsamlingen kritiseres dog ofte for at være alt andet end eksemplariske fortalere for menneskerettigheder. For også diktaturstater har eller har haft sæde i Rådet. Det gælder blandt andet lande som Rusland, Kina og Saudi-Arabien.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.