Politik

Marine Le Pen erkender valgnederlaget, men roser sig selv for »en opsigtsvækkende sejr«

Aldrig før har Marine Le Pens højrefløjsparti fået så mange stemmer ved et fransk præsidentvalg.

Artiklens øverste billede
Marine Le Pen talte søndag aften til sine tilhængere efter valgnederlaget. Foto: Thomas Samson/AFP

Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National vandt ikke det franske præsidentvalg. Men alligevel kalder hun søndag aften sit partis resultat for »en opsigtsvækkende sejr«.

Ifølge de første målinger står Emmanuel Macron til at vinde valget med 57-58 pct. af stemmerne, mens Marine Le Pen har fået 43-42 pct. af stemmerne.

»Vi så selvfølgelig gerne, at resultatet havde været anderledes. Men med mere end 43 pct. af stemmerne repræsenterer dette en opsigtsvækkende sejr. Millioner af vores landsmænd har valgt den nationale lejr og [stemt for] forandring,« siger Marine Le Pen.

Jeg har ingen vrede eller bitterhed i dag. Vi er blevet begravet tusinde gange, og tusinde gange har historien givet uret til dem, som forudså eller håbede på vores forsvinden (…) Mere end nogensinde forfølger jeg mine forpligtelser over for Frankrig og franskmændene.

Marine Le Pen

Marine Le Pen langer i sin tale til sine tilhængere også ud efter sin rival for at have ført valgkamp i de seneste to uger med »unfair, brutale og voldelige taktikker«.

Hvad Marine Le Pen helt præcist henviser til her vides ikke med sikkerhed. De to kandidater tørnede få dage før valgdagen sammen i en tv-debat, hvor Macron efterfølgende blev udråbt af de franske medier som vinder, idet han under den næsten tre timer lange debat var mere overbevisende og teknisk stærk på de forskellige debatemner end Le Pen.

Satser nu på et godt parlamentsvalg

Marine Le Pen lover trods nederlaget at blive ved med at kæmpe for sine ideer - og fortsætte med at kæmpe for opbakning frem til det franske parlamentsvalg, som finder sted i juni:

»Vores parti er klar, og vi kommer til at vinde mange pladser i parlamentet,« lover hun.

»Jeg har ingen vrede eller bitterhed i dag. Vi er blevet begravet tusinde gange, og tusinde gange har historien givet uret til dem, som forudså eller håbede på vores forsvinden (…) Mere end nogensinde forfølger jeg mine forpligtelser over for Frankrig og franskmændene,« siger hun.

Det er tredje gang, at Marine Le Pen stiller op til præsidentvalget, og anden gang at hun går videre til anden og afgørende runde mod Emmanuel Macron.

I 2017 vandt Macron valget med 66,1 pct. af stemmerne mod Le Pens 33,9 pct.

Også de franske medier bider mærke i den høje vælgertilslutning til Marine Le Pen ved dette års valg.

Avisen le Monde skriver i en analyse, at det er »et nederlag for Emmanuel Macron«; særligt fordi han for fem år siden - da han første gang vandt præsidentvalget - lovede at kæmpe for, at franskmændene fremover ingen grund ville have til at stemme på yderligtgående partier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.