Politik

Stråmand mistænkt for at beskytte russiske yachter mod sanktioner

Et russisk net af skuffeselskaber og stråmænd dækker over de virkelige ejere af yachterne Amadea og Scheherazade, mener USA. Sidstnævnte kan tilhøre Vladimir Putin.

Artiklens øverste billede
Superyachten Amadea har været i Fiji siden midten af april, mens en domstol afgør, om USA får lov at beslaglægge den. Foto: Leon Lord/AP

Kampen om russiske oligarkers værdifulde aktiver er stadig i fuld gang. Vestens sanktioner mod præsident Vladimir Putin og hans inderkreds af velhavende og magtfulde russere har resulteret i beslaglæggelse af alt fra investeringsselskaber over fodboldklubber og til kæmpestore palæer.

Denne gang handler det om to yachter, der længe har været i USAs søgelys: Amadea og Scheherazade.

For det amerikanske medie Bloomberg beretter, at en erklæring udstedt af USA til en domstol på øriget Fiji i Stillehavet, hvor Amadea for tiden befinder sig, lyder, at skibets formelle ejer ikke er dens reelle ejer, men en stråmand.

På papiret er det nemlig Eduard Khudainatov, der ejer Amadea og Scheherazade, to af verdens største yachter. Khudainatov er hverken milliardær, i hvert fald ikke officielt, eller underlagt nogen sanktioner af vestlige lande.

Til gengæld mener USA, at han heller ikke er yachternes virkelige ejer, og det forsøges bevist i erklæringen, som Bloomberg beskriver.

»Det faktum, at Khudainatov fremstilles som ejer af to af de største superyachter nogensinde, som begge er forbundet til personer underlagt sanktioner, tyder på, at Khudainatov bruges som en ren, usanktioneret stråmand for at skjule fartøjernes reelle ejere,« lyder det fra et medlem af USA’s efterretningstjeneste Federal Bureau of Investigations - eller FBI - i den erklæring, USA i april har indgivet til domstolen i Fiji.

USA mener i stedet at kunne vise, at Amadea - en 348 fod lang superyacht med egen helikopterlandingsplads, svømmepøl og hummerbassin - tilhører oligarken Sulejman Kerimov.

Han er ifølge Bloomberg god for omtrent 15,6 mia. dollars, de fleste af dem tjent på aktier i russiske banker, energi- og mineselskaber, og har fra amerikansk hold været pålagt sanktioner siden 2018.

Sulejman Kerimov stammer fra Dagestan i Rusland og er kendt for at holde ekstravagante fester ved den franske riviera. Foto: Reuters

Beviserne for, at Kerimov er Amadeas virkelige ejer, går blandt andet på, at medlemmer af hans familie har været involveret i langsigtet udvikling af skibets indretning, som når skibet skulle have ny pizzaovn, eller da Sulejman Kerimov ifølge erklæringen selv bad om at få forsynet Amadea med de hurtigste jetski tilgængelig på markedet.

FBI har også konkluderet, at Kerimov selv besigtigede Amadea, før den omkring årsskiftet mellem 2020 og 2021 skiftede ejer, og at hans familiemedlemmer jævnligt har opholdt sig på skibet siden da.

Men Khudainatovs advokater hævder fortsat, at han ejer Amadea, ligesom han formelt ejer den endnu mere imponerende Scheherazade - opkaldt efter fortælleren i Tusind og en Nat - som for tiden tilbageholdes i Toscana, Italien. Den er godt 100 fod længere end Amadea og ifølge Bloomberg omtrent 5 mia. kr. værd.

En af verdens største yachter, Scheherazade, befinder sig i Marina di Carrara i Italien, hvor myndighederne tilbageholder den. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters

Italienske myndigheder mener, at ejeren - Khudainatov - har forbindelser til fremtrædende medlemmer af Ruslands regering, og at Scheherazades virkelige ejer kan være ingen anden end Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Medlemmer af den russiske oppositionsleder Alexei Navalnys parti har beskrevet, at Scheherazade besætning består af folk, der arbejder for Putins sikkerhedstjeneste.

Domstolen i Fiji skal ifølge Bloomberg tage stilling til, om Amadea kan udleveres til USA, onsdag næste uge.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.