Politik

Historisk grønt energisats: Europæisk firkløver vil tidoble udbygningen af havvind i Nordsøen

Udbygningen af havvindmøller i Nordsøen skal mangedobles frem mod 2050. Det er den fælles politiske vision, som statsminister Mette Frederiksen sammen med en række europæiske statsledere vil præsentere onsdag på et topmøde om havvind i Esbjerg.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen lægger op til en kæmpe udvidelse af den havvind i Nordsøen. Her ses hun sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Avedøreværket i Hvidovre sidste sommer, hvor Von der Leyen var på rundtur blandt samtlige 27 EU-medlemslande i forbindelse med vurderingen af de nationale genopretningsplaner. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Danmark, Tyskland, Holland og Belgien samles nu om en historisk satsning på havvindmøller ude i Nordøen, der skal være med til at frigøre Europa fra russisk energi og løfte den grønne omstilling i Europa op på et helt nyt niveau.

Det sker på et stort anlagt topmøde i Esbjerg onsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen og regeringslederne fra de tre lande underskriver en historisk erklæring om at tidoble havvind-kapaciteten i Nordsøen til mindst 150 gigawatt (GW) i 2050. Det er nok til at forsyne ca. 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm og vil kræve samlede investeringer for over 1.000 mia. kr.

»Hvis vi skal høste al den vind, der kan høstes i Nordsøen, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab. Nordsøen kan rigtig meget, og det er også derfor, at dette tætte samarbejde skal i gang nu,« siger Mette Frederiksen i et eksklusivt interview med Finans og Jyllands-Posten.

Ifølge EU-Kommissionen er der brug for 300 GW havvind i hele EU frem mod 2050.

»Nu siger vi i de fire lande, at vi leverer i hvert fald halvdelen af det. Det er ret godt gået,« siger Mette Frederiksen, der håber på at kunne inspirere andre EU-ledere til at udvise samme grønne lederskab.

Den såkaldte Esbjerg-erklæring omfatter også et mål om at nå en produktion af havvind på mindst 65 GW i 2030. Det er godt og vel fire gange så meget, som den nuværende havvind-udbygning i Nordsøen.

Ud over de konkrete mål står de fire lande bl.a. sammen om at etablere den nødvendige elinfrastruktur i Nordsøen. Ved at forbinde de forskellige landes energiøer og havvindmølleparker bliver infrastrukturen billigere, og forsyningssikkerheden større.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, roser Nordsølandenes initiativ til skyerne.

»Udbygningen af havvind er yderst vigtig ikke bare i kampen mod klimaforandringer. Det er også et afgørende element i at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer,« siger Ursula von der Leyen, der også deltager på havvind-topmødet i Esbjerg.

Tidligere onsdag vil hun selv fremlægge Kommissionens store plan - RepowerEU - for, hvordan EU skal blive uafhængig af russisk olie og gas. Hun lover i den forbindelse, at Kommissionen vil hjælpe Nordsølandenes planer med forskellige initiativer, der understøtter udbygningen af havvindmøller.

Det handler bl.a. om at forkorte godkendelsesprocesserne, der ifølge Ursula von der Leyen har udgjort et stort problem og bremset mulighederne for at sætte tempoet i vejret.

Hvis vi skal høste al den vind, der kan høstes i Nordsøen, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab.

Mette Frederiksen, statsminister

På topmødet i Esbjerg kommer Mette Frederiksen ikke med nye danske mål for udbygningen af vedvarende energi.

Det er da heller ikke mere end en måned siden, at hun med udspillet ”Danmark kan mere II” fremlagde visionen om at udnytte en kapacitet på 35 GW havvind i den danske del af Nordsøen. Samtidig forsøger regeringen at skrue op for tempoet, så man i 2030 kan gå fra de i dag planlagte 9 GW til op imod 13 GW.

Det hører vel med til historien, at de fire lande også har det mest attraktive havareal til udbygningen af havvind i hele Europa. Så er de 150 GW havvind i Nordsøen i 2050 overhovedet nok?

»Det er jo kæmpestort og meget ambitiøst. Af alle spørgsmål havde jeg ikke forventet dette, for hvis vi kan levere mere end halvdelen (af EU-målet, red.), så skal Europa nok komme i mål,« siger Mette Frederiksen.

Meldingen om en massiv udbygning af havvind i Nordsøen får ros af Vestas-topchef Henrik Andersen.

»Vi ser meget positivt på den politiske vilje, og at der nu kommer fart på det, vi har diskuteret i årtier,« siger topchefen i den danske vindmøllekæmpe og fortsætter:

»Vi skal handle nu og sætte gang i udbygningen af meget mere vedvarende energi i Europa, hvis vi skal sikre den grønne omstilling og vores energiuafhængighed.«

Også Ørsted-topchef Mads Nipper ser havvind som en hjørnesten i klimakampen og europæisk energiuafhængig.

»Jeg hilser det meget velkommen, at Danmark, Belgien, Tyskland og Holland sammen fremlægger ambitiøse mål, der er realistiske at indfri, og som spiller rigtig godt sammen med den europæiske offshore-strategis mål om 300 GW i 2050,« siger Mads Nipper.

I industrien står vi klar til at levere på målene både i 2030 og 2050.

Mads Nipper, adm. direktør i Ørsted

Både Vestas og Ørsted hæfter sig især ved meldingen om, at de fire lande vil arbejde sammen om at få den nødvendige infrastruktur på plads i Nordsøen, mens Kommissionen vil rydde bureaukratiske forhindringer af vejen.

»I industrien står vi klar til at levere på målene både i 2030 og 2050, og hvis landene omkring Nordsøen sikrer rammerne for prioritering af havarealer og for udbud samt for udbygningen af elforbindelser og etablering af grøn brintinfrastruktur, kan havvind-industrien skabe arbejdspladser og økonomisk aktivitet i regionen i generationer,« siger Mads Nipper.

Danmarks første havvindpark blev etableret i 1991. I dag er der opstillet en samlet kapacitet på 2,3 GW rundt om i de danske farvande.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.