Politik

Ursula von der Leyen forsvarer kulsorte investeringer i EU’s kamp mod russisk gas

EU-Kommissionen har fremlagt køreplanen for at blive uafhængige af russisk olie og gas. Der skal skrues op for energibesparelser og vedvarende energi, men også investeres i ny fossil energiinfrastruktur.

Artiklens øverste billede
Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde onsdag detaljerne i planen RepowerEU, der skal sætte en stopper for afhængigheden af russisk gas. Foto: Arkiv.

Så er køreplanen klar for Europas historiske opgør med russisk olie og gas.

Onsdag middag fremlagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen detaljerne for, hvordan EU skal vride sig fri af Ruslands gasleverancer, og de vigtigste punkter handler om energibesparelser, mere vedvarende energi og nye leverandører af fossile brændsler. Det fremgår af udspillet Repower EU.

Mens skærpede mål for energibesparelser og vedvarende energi går hånd i hånd med EU’s mål om at reducere 55 pct. af unionens drivhusgasudledninger i 2030, trækker tiltagene omkring fossile brændstoffer i den modsatte retning.

EU-Kommissionens formand lægger ikke skjul på, at der i en overgangsperiode er elementer i udspillet, som går imod EU’s ambitiøse klimamål. Men hun mener, at kampen mod russisk olie og gas, langt overvejende er til stor gavn for klimaet.

»Energi spiller en enormt stor rolle i den overordnede grønne omstilling, og med det her bliver vi ikke kun uafhængige af russisk energi, men af fossile brændstoffer generelt,« siger Ursula von der Leyen i et interview med Finans og Jyllands-Posten, der blev gennemført forud for lanceringen af Repower EU-planen onsdag middag.

Når EU-landene skal til at købe gas og olie fra andre lande end Rusland, kræver det imidlertid betydelige investeringer i ny fossil infrastruktur. Både i form af rørledninger og havneanlæg, der skal kunne modtage flydende gas.

I en overgangsperiode vil vi f.eks. have brug for gas fra andre pålidelige leverandører, men for os (i EU-Kommissionen, red.) er det vigtigt, at vi investerer i gasledninger på en måde, hvor de er klar til brint.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen

Blandt eksperter og klimaforkæmpere er der bekymring for, at investeringerne i fossil infrastruktur kommer til at forlænge brugen af gas i Europa, men Ursula von der Leyen forsikrer, at de sorte investeringer er tænkt ind i en grøn sammenhæng.

»I en overgangsperiode vil vi f.eks. have brug for gas fra andre pålidelige leverandører, men for os (i EU-Kommissionen, red.) er det vigtigt, at vi investerer i gasledninger på en måde, hvor de er klar til brint,« siger hun.

Således vil Ursula von der Leyen sikre, at infrastrukturen kan bruges til at udrulle grøn brint, som på lidt længere sigt kommer til at spille en helt central rolle i den grønne omstilling. Den grønne brint kan dels fungere som en direkte erstatning for gas i store industrivirksomheder, ligesom den kan omdannes til flydende grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.

»På den måde er investeringerne berettiget,« siger Ursula von der Leyen.

Ifølge Kommisionen betaler EU-landene årligt næsten 100 milliarder euro, svarende til lidt under 750 milliarder danske kroner, til Rusland for energi. Hvis RepowerEU føres ud i livet vil den sidste energiregning til russerne blive betalt et godt stykke før 2030, vurderer Kommissionen.

Udspillet kommer på dagen, hvor den danske regering har samlet regeringsledere og energiministre fra Tyskland, Holland og Belgien til topmøde om havvind i Esbjerg. Her underskriver de fire lande en erklæring om at tidoble havvind-kapaciteten i Nordsøen inden 2050, så tusindvis af kæmpemøller ifølge Klimaministeriet vil kunne forsyne 230 millioner europæiske husstande.

Ursula von der Leyen deltager også i topmødet i Esbjerg, hvor hun vil medbringe en række af de nye tiltag fra RepowerEU-planen.

Kommissionen vil bl.a. hæve målet for, hvor stor en andel vedvarende energi skal udgøre i Europa. Kommissionen vil hæve målsætningen fra 40 til 45 pct. i 2030.

Samtidig forsøger Kommissionen nu for alvor at gøre noget ved de langstrakte godkendelsesprocesser, der ifølge Ursula von der Leyen står i vejen for at sætte tempo på opførelsen af både vindmøller og solceller.

Blandt anden vil Kommissionen have medlemslandene til at udpege særlige »go-to« områder, hvor der er minimale miljørisici, og hvor de private aktører derfor kan springe en stor del af godkendelsesprocessen over og få en hurtig tilladelse.

Ursula von der Leyen erkender, at det kan virke underligt, at det er en krig i Ukraine, der for alvor ser ud til at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi i Europa, selv om man i årevis har kendt til de trusler, der følger med den globale opvarmning.

»Klimakrisen har den udfordring, at det virker så langt væk, når vi snakker om 2030 eller 2050. Men det er ikke langt væk, og vi er nødt til at handle nu. Vi ved dog også godt, at når der er et aktuelt pres, så øger det incitamentet til at skabe forandringer til det bedre. Med Ruslands invasion i Ukraine har vi fået syn for vores overafhængighed af russiske fossile brændstoffer og risikoen for, at Rusland afpresser os. Derfor skal vi ud af denne afhængighed,« siger Ursula von der Leyen til Finans og Jyllands-Posten.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.