Hvad kan EU's militær egentlig? Eksperter sammenligner det med en succesfuld bokser, der selv har valgt sine modstandere

EU’s forsvarssamarbejde kan sammenlignes med en bokser, der fortsat har til gode at stå i ringen i en rigtig kamp. På papiret har den fælles europæiske forsvarspolitik leveret flere succesfulde missioner, men har indtil nu selv valgt modstandere, hvor man var sikker på at kunne klare sig.

Sådan lyder i grove træk karakteristikken fra tre forskere, som fra hvert sit udgangspunkt har vurderet de militære operationer i EU’s fælles forsvarssamarbejde – operationer, som Danmark indtil nu har stået uden for, men vil kunne deltage i, hvis danskerne siger ja til at opgive forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni.

Men selv om forsvarsalliancen Nato til sammenligning må anses for en sværvægtsbokser med stribevis af hårde kampe, ar fra tidligere slag og årelang erfaring med at kæmpe mod de hårdeste modstandere, så rummer EU-samarbejdet et helt andet perspektiv for Danmark, pointerer eksperterne.

Det perspektiv vender vi tilbage til.

Først er det væsentligt at forstå forskellen på de missioner, som Danmark har deltaget i via Nato-alliancen, og de missioner, som EU-lande har udsendt soldater til under EU-flag.