Stort udspil vil reservere 25 pct. af studiepladserne til kvote 2

»Det kan hurtigt blive et skævt billede af, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Jeg vil gerne læse biologi senere, men det siger mine evner i dansk og engelsk ikke særlig meget om.«

Sådan lyder det fra den 19-årige Emma Lerche Brødsgaard, da hun hører om regeringens planer om en national optagelsesprøve som adgangskrav via kvote 2. Denne prøve er blot én del af en storstilet reform af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som regeringen nu lancerer.

Emma Lerche Brødsgaard afsluttede mandag sin sidste eksamen på gymnasiet, og sammen med familie og venner fejrer hun, at hun endelig har iklædt sig sin studenterhue som bevis på tre års uddannelse på Aarhus Katedralskole.

Men inden spørgsmålet om ”hvad skal du så nu?” for alvor melder sig hos hende og de tusindvis af andre nye studenter, vil det måske være værd at vente på, hvad politikerne bliver enige om, når de tirsdag indleder forhandlinger om det nye system.

Kort fortalt vil regeringen i kvote 1 indføre, at en uddannelse maksimalt kan kræve et karaktergennemsnit på 10 for optagelse. Hvis der er flere ansøgere med over 10 i snit, fordeles pladserne på baggrund af en individuel vurdering blandt alle kvalificerede ansøgere. Kriterierne herfor skal være centralt godkendt, men vurderingen kan være i form af f.eks. en skriftlig eller mundtlig test, hvor man f.eks. på lægestudiet vil prøve at afklare, om ansøgeren f.eks. har problemer med at se blod eller arbejde med nåle.

Også i kvote 2 er ændringerne markante.

Her vil man afsætte minimum 25 pct. af alle pladser på den enkelte uddannelse til kvote 2 og indføre en bestået national optagelsesprøve som et adgangskrav, som er ens for alle uddannelser og f.eks. kan teste ansøgernes matematiske, sproglige og logiske evner.

Desuden vil man give ansøgere uden studentereksamen adgang til kvote 2, hvis de har fem års relevant erhvervserfaring inden for et bestemt fag.

Samlet set skal pladserne på uddannelserne fordeles via en individuel vurdering, hvis der er flere kvalificerede ansøgere med en bestået optagelsesprøve. Denne vurdering skal i højere grad end i dag ske på baggrund af et nationalt optagelseskatalog med udvælgelseskriterier, som også skal gælde vurderingen i kvote 1. Fremover skal udvælgelseskriterierne i højere grad være fagrelevante, mens de, der er dokumenteret socialt skæve, ikke kan anvendes. Det skal f.eks. gælde højskoleophold eller udlandsophold.

Klart formål med reform

Formålet med det nye optagelsessystem er, at eleverne i gymnasiet stadig skal have et incitament til at dygtiggøre sig. Men samtidig skal det tydeliggøres for dem, at skolegangen ikke kun handler om at få gode karakterer, men også dygtiggøre sig. Dermed skal det sikre et bedre match mellem ansøger og uddannelse, øge den sociale mobilitet og sikre flere og mere gennemsigtige veje ind i uddannelsessystemet, som det formuleres i udspillet.

»Kombinationen af en maksimal grænsekvotient på 10 og en større kvote 2, der giver de unge et reelt andet skud i bøssen, er begge bidrag til at få en sundere læringskultur og mindske det usunde karakterræs,« siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Optagelsesprøve øger pres

På Aarhus Katedralskole er Emma Lerche Brødsgaard ikke den eneste, som er skeptisk overfor det nye kvote 2-system. Det samme er den 20-årige Viktoria Vidarsdottir, som denne aften fejrer slutningen på gymnasietiden med sin familie.

Hun frygter, at optagelsesprøven kan ende med at teste hende i fag, som ikke er relevante for hendes ambitioner om at læse et kunstnerisk fag.

»Matematik er ikke lige mig, og jeg kan ikke forstå, hvis man skal igennem det igen, når vi er færdige. Desuden lægger man endnu mere pres på os ved, at vi nu skal op til en ekstra prøve for at komme ind på vores studie,« siger hun.

Begge studenter er dog enige om, at regeringens plan for en maksimal grænsekvotient på 10 vil være med til at bremse karakterræset.

Vurdering på vurdering

Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er overvejende positivt stemt for regeringens udspil og siger, at det er »formentligt et skridt i den rigtige retning,« ift. præstationskulturen på de gymnasiale uddannelser.

Men visse dele af udspillet bekymrer Noemi Katznelson. Blandt andet en optagelsesprøve, som skal vurdere 25 pct. af en uddannelsesstuderende.

»Der vil helt automatisk komme et enormt fokus på denne prøve. Man vil gerne et sted hen, hvor man gør undervisningen interessant, og vi har brug for at mindske betydningen af bedømmelser, karakterer og vurderinger osv. Optagelsesprøven vækker derfor bekymring hos mig, fordi man netop skal vurderes på ny,« siger Noemi Katznelson.

Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for universitetsrektorerne, er på forhånd stærkt kritisk over for regeringens forslag. Både når det gælder karakterloftet på 10, minimumsandelen på 25 pct. på kvote 2 og den obligatoriske nationale optagelsesprøve.

»Det er bare for meget, det der. Store, nationale fælles test gør vi rigeligt i ved, at vi har et ganske udmærket og fremragende skolesystem, der udmåler folk. Det kan jeg slet ikke se behovet for,« siger Anders Bjarklev.

Han understreger, at det bliver nødvendigt at lade kvote 1 optage en større andel af pladserne, hvis der ikke er nok kvote 2-ansøgere til at opfylde minimumsudbuddet på 25 pct.

»25 pct. er for højt. Vores bud er, at vi gerne vil give folk en ekstra chance, og at vi gerne vil løfte minimumsgrænsen fra udgangspunktet 10 pct. til 15 pct. Men vi skal være opmærksomme på, at på langt de fleste uddannelser, hvor der er dimensionering, der betyder en større kvote 2, er der et højere karakterkrav på kvote 1. Og det er vi ikke interesserede i at få,« siger Anders Bjarklev.

Endelig er Anders Bjarklev skeptisk over for et nationalt katalog, der f.eks. sorterer højskoleophold fra, når de nye studerende på kvote 2 skal udpeges.

»Hvis vi skal lave fagspecifikke vurderinger, så skal vi have lov til at lave dem. Så nytter det ikke noget, at vi siger, at der er noget, som vi ikke må tælle med, fordi vi f.eks. ikke kan lide højskoler. Så må vi have lov til at lave dem fuldt og helt og frit. Hvis vi skal have den her slags ting, så overlad det til dem, der sidder rundt omkring i de faglige miljøer, og ikke til politikerne ud fra en eller fælles idé om, hvad de kan blive enige om i et forlig,« siger han.

Mangel på klarhed

Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs klapper i hænderne af regeringens udspil, men understreger, at der er ubesvarede spørgsmål, som hun vil have svar på.

»Jeg vil gerne høre, hvad argumenterne er for, at man fra ministeriets hold skal fastsætte størrelsen for, hvor mange der skal ind fra kvote 1 og 2,« siger hun.

Desuden vækker en ”fagspecifik prøve” bekymring hos Venstre-ordføreren.

»Bliver man f.eks. frasorteret ved den første prøve, skal man måske op til endnu en prøve, når man søger en ny uddannelse, og det virker uklart, hvordan det skal fungere. Jeg kan være bekymret for, at vi derved kaster unge ud i en uklar situation, som måske er mere stressende for dem end den nuværende model,« siger Ulla Tørnæs.