Politik

Blå partier kritiserer Løkkes mål om en bred regering

De borgerlige partier anklager Lars Løkke Rasmussen for at lade sig styre af personlige politiske mål.

En række blå partier kritiserer Moderaternes leder, tidligere V-statsminister Lars Løkke Rasmussen, for at være styret af personlige ambitioner, når han holder fast i at ville danne en bred regering. Det skriver Berlingske.

Kritikken lyder blandt andet fra Løkkes tidligere parti, Venstre. De mener, at han bør bekende kulør i stedet for at satse på en bred regering.

- Jeg tror godt, Løkke kan se, at der er større chance for at få hans politik fremmet i samarbejde med et borgerligt flertal end ved at gå rødt med Mette Frederiksen, skriver den politiske ordfører, Sophie Løhde (V), i en sms til Berlingske.

- Derfor undrer jeg mig også over, at han ikke melder klart ud, skriver hun.

Tidligere Venstre-minister Inger Støjberg, der er leder af det nystiftede parti Danmarksdemokraterne, mener, at Løkke kan risikere at blokere for en borgerlig regering på grund af egne politiske ambitioner.

Hun siger til Berlingske, at hun er skuffet over sin tidligere partiformand, og at det for hende virker, som om Løkke overser ”landets ve og vel” til fordel for at blive ”kongemager”.

Kritikken bakkes op af Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Politisk chef og folketingskandidat for Moderaterne Jakob Engel-Schmidt er ”ikke overrasket” over kritikken.

- Vi er som parti stiftet på et grundlag om en bred reformregering hen over midten, som dermed holder de yderste partier såsom Dansk Folkeparti, Inger Støjberg og Nye Borgerlige væk, siger han til Berlingske.

Han afviser pure, at Moderaterne er et personligt projekt for Lars Løkke og kalder det for ”en stråmand med støttehjul”.

Han understreger dog partiets glæde over, at de blå partier har fået øjnene op for Moderaterne ”efter at have ignoreret os i et halvt år”, siger han til Berlingske.

Berlingske har ikke kunnet få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.