Politik

Regeringen dropper planer om elevfordeling i folkeskoler

Det er op til kommunerne at sikre, at elevfordelingen i folkeskolerne afspejler befolkningen i lokalområdet.

Regeringen har ikke længere planer om at sikre en mere blandet elevsammensætning i landets folkeskoler ved at indføre en fordelingsmodel.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Berlingske.

- Der er ingen planer om en statslig model for styring af elevfordeling som på gymnasieområdet, lyder det i et skriftligt svar.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ellers tidligere givet udtryk for, at man ville præsentere et udspil til en fordelingsmodel på folkeskoleområdet.

Regeringen har i forvejen besluttet, at gymnasieelever fra næste skoleår skal fordeles, efter hvor meget deres forældre tjener.

Ministeriet har imidlertid henvist til aftalen om kommunernes økonomi for næste år. Det var en aftale, som regeringen indgik med Kommunernes Landsforening (KL) i juni.

Her står der i store træk, at det er op til kommunerne selv at opnå en målsætning om, at elevsammensætningen i folkeskolerne skal afspejle befolkningssammensætningen i lokalområdet.

Ifølge ministeren er det på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt med en målsætning i økonomiaftalen, fordi hun mener det er ”en mere hensigtsmæssig vej at gå”.

- Det (at gør noget mere indgribende for at sikre mere blandede skoler, red.) synes jeg jo er op til kommunerne, siger hun til avisen.

- Nu har vi lavet en aftale med dem om, at man skal tilstræbe at have en mere balanceret elevsammensætning. Og hvilke redskaber, hver enkelt kommune så vælger at bruge, skal være op til dem selv, lyder det videre.

- Det er en del af aftalen, at de (kommunerne, red.) må byde ind. Efter min bedste overbevisning er denne aftale vejen frem.

Ifølge Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, burde regeringen gå mere offensivt til værks, hvis den vil sikre en mere blandet sammensætning af elever.

Han fortæller, at han er vidne til folkeskoler, der mangler diversitet, fordi familier har det med at bosætte sig tæt på nogen, som de ligner.

Han nævner blandt andet Aarhus som et eksempel på en kommune, der er gået mere radikalt til værks ved at rive boligblokke ned i bestemte områder for at erstatte dem med andet byggeri, som tiltrækker andre mennesker.

Det er måske sådan nogle tiltag, der skal til for at ændre tendensen, mener han.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.