Politik

Ny måling: Inflation topper listen over bekymringer blandt vælgerne

Inflationen er braget op ad listen over de største bekymringer blandt vælgerne og topper nu foran international politik. Frygten er størst blandt vælgerne i blå blok.

Frygten for inflation topper listen af bekymringer blandt danskerne, og især blandt dem som vil stemme på blå blok.

Hele 69 pct. af danskerne i en ny måling lavet af Voxmeter siger, at de i »høj grad« eller »meget høj grad« er bekymrede for inflationen.

International politik er den næststørste bekymring blandt vælgerne med en andel på 59 pct., mens klimaforandringer ligger på tredjepladsen med 57,4 pct.

»Inflationen er kommet som et chok for de fleste. Alle taler om, at varerne er blevet dyrere, og mange har fået en kæmpe stigning i varmeregningen. Det bliver et stort tema i valgkampen,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Inflationen er steget voldsomt på bekymringslisten i år i takt med at priserne på især energi er braget i vejret. Listen laves på baggrund af løbende målinger blandt omkring 13.000 vælgere.

I oktober 2021 lå andelen af vælgere, der pegede på inflation som deres største bekymring, nede på 26,1 pct.

Frygten for hvad den internationale politik kan skabe af problemer er også steget kraftigt. For et år siden var andelen kun 38,4 pct.

På den anden side af skalaen er folk det seneste år blevet væsentligt mindre bekymrede for arbejdsløshed, ældres forhold og sikkerheden omkring personoplysninger.

Hele 93,5 pct. af vælgere, der har tænkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne, sætter inflation som deres største bekymring. Dernæst kommer kommende stemmer på Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Mindst bekymrede er stemmer på Det Radikale Venstre.

Valgkampen skydes i gang som mange husholdninger styrtbløder købekraft i en grad, man ikke har set siden 1980’erne.

Inflationen på omtrent 9 pct. er den højeste i 40 år, mens lønningerne i den private sektor er steget godt 3,5 pct., viste tal forleden fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Statsansatte så i snit deres løn stige med 1,9 pct. i første kvartal.

Alt i alt har danskerne ifølge Danske Bank kurs mod den største udhuling af reallønnen siden 1950.

»Danskerne er uden undtagelser blevet fattigere i år. Det er vi ikke vant til. Det er exceptionelt. Det skaber en hel masse usikkerhed om, hvad der kommer til at ske de næste par år,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Folketinget har indtil nu svaret med tiltag for omtrent 10 mia. kr. frem mod 2023. De indebærer bl.a. to varmechecks, en sænkning af elafgifterne i første halvdel af 2023 og en mulighed for at indefryse en del af energiregningen.

Men tiltagene vil ifølge økonomer kun dække en brøkdel af de stigende omkostninger oplevet af mange husholdninger og virksomheder.

DI har beregnet, at danske virksomheder kan stå overfor en ekstraregning på energi på op mod 50 mia. kr. det kommende år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.