Politik

Kongehusekspert: Meddelelse fra dronningen er usædvanlig

Ifølge kongehuskender er dronning Margrethes valg om at udsende en pressemeddelelse "det eneste rigtige".

Artiklens øverste billede
Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim i forbindelse med markeringen af dronningens 50-års regentjubilæum på Flådestationen i Korsør i august. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe har mandag aften udsendt en skriftlig meddelelse ovenpå beslutningen om at fratage prins Joachim børns prinse- og prinsessetitler.

I meddelelsen giver dronningen blandt andet udtryk for, at hun har undervurderet, hvor meget prins Joachim er berørt af situationen.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert, er det usædvanligt, at dronningen kommer med sådan en meddelelse.

- Det er meget usædvanligt, og det er netop også fordi situationen er usædvanlig. Det er sjældent, at der bliver udsendt en pressemeddelelse, der har så personlig en karakter.

- Det er meget specielt og hænger også sammen med, at det har været diskuteret meget i offentligheden, hvor alle mulige medlemmer af kongefamilien har deltaget, siger han.

Lars Hovbakke Sørensen mener, at dronning Margrethe, ved at udsende pressemeddelelsen, gør det helt rigtige.

- Det er det eneste rigtige, hun kan gøre på nuværende tidspunkt. Det ville være helt forkert, hvis hun prøvede at tie det ihjel. Det her er den bedste måde at prøve at komme videre for kongehuset, siger han.

I meddelelsen bider Lars Hovbakke Sørensen mærke i tre ting.

Den første er, at dronning Margrethe principielt står fast ved sin beslutning om titelfratagelsen. Hun mener, at beslutningen skal være med til at fremtidssikre monarkiet og kongehus som institution, og at det er vigtigt.

- Den anden ting er, at hun jo har en fremstrakt hånd til den del af familien, der er blevet meget berørt af det. Hun ønsker en forsoning med den del af familien, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener, at dronningen også indirekte i pressemeddelelsen opfordrer pressen til at indstille spørgsmålene om dette emne til enkelte medlemmer af kongehuset, når de deltager i forskellige arrangementer.

- Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation, siger dronningen i meddelelsen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.