Politik

Inger Støjberg kommer med to krav til Pape og Ellemann

Søren Pape Poulsen skal give op på to centrale dele af sin skatteplan, hvis Støjberg skal pege på ham.

Artiklens øverste billede
Formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, stiller to krav, der er i direkte modstrid med centrale dele af De Konservatives skatteplan. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne vil kun gøre Søren Pape Poulsen (K) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) til statsminister, hvis de indfrir to konkrete krav.

Det skriver Berlingske.

Kravene lyder, at væksten i det offentlige forbrug skal følge demografien, og at en kommende blå regering ikke må arbejde på at afskaffe topskatten.

Det er krav, som er i direkte modstrid med centrale dele af De Konservatives omdiskuterede skatteplan.

- Derfor kommer vi heller ikke til at støtte en borgerlig regering, som ikke forpligter sig til at løfte velfærden med som minimum det demografiske træk i den kommende valgperiode, siger Inger Støjberg blandt andet interviewet med Berlingske.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har endnu ikke peget på, hvem partiet helst ser som statsminister efter det kommende valg, som med stor sandsynlighed bliver udskrevet inden længe.

Men selv om de to krav går imod Papes plan, mener Inger Støjberg ikke, at det er ensbetydende med, at Danmarksdemokraterne må pege på Jakob Ellemann-Jensen.

- Jeg har set De Konservatives økonomiske plan, som de går til valg på. Men det er langt fra det samme som at sige, at Pape ikke vil være statsminister, hvis han ikke får de ting gennemført, siger Inger Støjberg.

Under en partilederdebat tirsdag aften på DR2 giver den konservative formand udtryk for, at han er villig til at diskutere partiets økonomiske plan.

Han foreslår, at man starter med at sænke skatten i bunden, og at man så med tiden kan hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat.

Inger Støjberg vil ikke sige noget om, hvorvidt hun foretrækker Søren Pape Poulsen fremfor Jakob Ellemann-Jensen, hvis den konservative formand giver efter for partiets krav.

Hun påpeger dog, at hun kun har ét ultimativt krav, og det er, at det bliver en borgerlig statsminister efter næste valg.

Jakob Ellemann-Jensen siger til avisen, at han tror, at Venstre og Danmarksdemokraterne kan få et godt samarbejde efter næste valg.

I en skriftelig kommentar skriver De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, at hun er sikker på, at partierne nok skal kunne finde hinanden.

I den seneste måling fra analyseinstituttet Voxmeter står Inger Støjberg og hendes parti til at få 15 mandater.

Selv om valget endnu ikke er udskrevet, har hun allerede meldt ud, at hun vil gå efter at få Danmarksdemokraterne med i en regering.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.