Politik

Østrigs præsident styrer mod storsejr og seks år mere

Van der Bellen lægger afstand til nærmeste modkandidat med mere end 38 procentpoint, viser prognose.

Artiklens øverste billede
Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, ser ud til at få seks år mere på posten. Foto: Lisa Leutner/Reuters

Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, ser ud til at få seks år mere på posten.

En prognose, der er lavet efter at mere end 80 procent af stemmerne er talt op efter søndagens præsidentvalg, viser, at Van der Bellen står til at få 56,2 procent af stemmerne.

Det rapporterer tv-stationen ÖRF.

Ingen af valgets seks andre kandidater er i nærheden af at have lige så stor opbakning som Van der Bellen, viser prognoserne.

Den nærmeste modkandidat, Walter Rosenkranz fra Frihedspartiet (FPÖ), ser ud til at få 17,8 procent.

Andre prognoser viser nogenlunde samme vælgeropbakning til den siddende præsident.

De har alle en fejlmargen på lidt under to procent. Ved tidligere valg i Østrig har prognoser og valgstedsmålinger vist sig at være pålidelige.

Hvis den endelige optælling bekræfter, hvad prognoserne viser, vinder Van der Bellen valget i første runde. Det kræver, at en kandidat får mindst 50 procent af stemmerne.

Den 78-årige præsident, der er tidligere formand for De Grønne, stillede op til genvalg på et løfte om at sikre fortsat stabilitet i en usikker tid.

Præsidenten, der har en baggrund som professor i økonomi, har i de seneste seks år, han har siddet på posten, opbygget et ry som en stabil og rolig lederskikkelse – særligt i krisetider.

- Det vil være godt, hvis vi kan få klarhed i dag, sagde præsidenten, da han stemte i Wien tidligere søndag.

- Godt for Østrig og godt for os, hvis vi fuldt ud kan koncentrere os om diverse opgaver og de mange kriser, som vi i Østrig og i Europa står overfor.

Ingen af Østrigs to store midterpartier, det socialdemokratiske SPÖ og det konservative ÖVP, havde opstillet deres egen præsidentkandidat.

I stedet havde flere fremtrædende politikere fra de to partier givet deres støtte til Van der Bellen.

Præsidentposten i Østrig er overvejende af ceremoniel karakter

Det endelige valgresultat ventes klar mandag.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.