Fortsæt til indhold

Se det nye politiske danmarkskort

Alle valgkredse er nu optalt, og vi har fået et nyt politisk danmarkskort. Her bliver det tydeligt, at Venstre har tabt terræn i en stor del af de vestjyske valgkredse, hvor Socialdemokratiet til gengæld har formået at tiltrække et flertal af vælgerne.

Politik

Efter en dramatisk valgnat står det klart, at det politiske landskab Danmark har ændret sig.

Og selv om der stadigvæk venter en fintælling, så viser det nye danmarkskort i det store hele Socialdemokratiets historisk store valgsejr.

Det overvejende røde danmarkskort viser, at partiet er størst i 84 af de 92 valgkredse. Partiet har samlet set høstet 27,5 pct. af stemmerne.

Du kan se tendensen på den nedenstående ”slider”, hvor resultaterne fra Danmarks 92 valgkredse efter valget i 2019 og efter valget tirsdag begge fremgår.

Tag fat i den hvide cirkel med markøren og scroll frem og tilbage på kortet. Valget fra 2022 ses til venstre og valget fra 2019 til højre.

I de røde kredse er Socialdemokratiet det største parti. I de blå kredse er Venstre største parti.

Kortet viser også, hvordan Venstre har tabt stort terræn både i det syd- og vestjyske, og er derfor nu kun størst i de fire valgkredse Ringkøbing, Herning Nord, Rudersdal og Gentofte.

Partiet er i dag reduceret til 13,3 pct. af stemmerne, mens partiet i 2019 fik et valgresultat på 23,4 pct. af stemmerne.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.