Radikalt blodbad udløser leders fald, mens partiet ombejles i spillet om magten
Partiet udløste et valg, som det tabte stort, men nu står det til afgørende indflydelse i de komplicerede forhandlinger om en ny regering i Danmark.
På valgaftenen kunne Sofie Carsten Nielsen til trods for en gigantisk vælgerlussing, der mere end halverede De Radikale, glæde sig over, at partiet i stedet har kapret en nøglerolle i de kommende regeringsforhandlinger.

