Politik

Nordatlantiske MF'ere kræver indflydelse, men en går skridtet videre

Flere nordatlantiske mandater ønsker større indflydelse på Danmarks udenrigspolitik. En politiker går skridtet videre med et mere vidtrækkende krav.

Artiklens øverste billede
Aaja Chemnitz (t.v.) fra Inuit Ataqatigiit og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam blev begge genvalgt til Folketinget ved valget. Foto: Jens Dresling

Ét krav var de fire nordatlantiske mandater i Folketinget enige om, da der tirsdag blev afholdt temamøde om udenrigs- og sikkerhedspolitik på Marienborg.

Nuuk og Thorshavn skal fremover spille en større rolle, når den udenrigspolitiske linje lægges fra København.

Men i hvor høj grad afhænger af, hvem af dem man spørger.

Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, understreger overfor Jyllands-Posten, at alle beslutninger, som træffes i Folketinget, der vedrører Grønland, skal Grønland have medbestemmelse over.

Ifølge Udenrigsministeriet kan Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut (regering, red.) forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, så længe det ikke berører forsvars- og sikkerhedspolitikken samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark.

»I videst mulige omfang skal Naalakkersuisut have det endelige ord omkring udenrigs- og sikkerhedspolitik, men selvfølgelig skal vi grønlandske folketingsmedlemmer også tages med i de drøftelser, der er,« siger hun, men understreger, at den øgede indflydelse skal ske indenfor rigsfællesskabets rammer – altså skal den fælles linje stadig udstikkes fra København.

Chemnitz’ udtalelser faldt forud et temamøde tirsdag om udenrigs- og sikkerhedspolitik på Marienborg, der blev afholdt som led i regeringsforhandlingerne, som har rundet tredje uge. De falder ligeledes i en tid, hvor Ruslands militære sabelraslen og Kinas internationale investeringsprojekter lægger pres på både sikkerhed og sammenhold indenfor rigsfællesskabet.

Et konkret sikkerhedspolitisk krav, som Aaja Chemnitz har til Mette Frederiksen, er øget sikkerhed omkring grønlandsk-kritisk infrastruktur, specielt set i lyset af sprængningen af Nord Stream-ledningerne i Østersøen.

De undersøiske kabler, som leverer internetadgang til Grønland, er sårbare over for både sabotageaktioner og uheld, siger Chemnitz.

Hun er bekymret for de samfundsmæssige konsekvenser, det kan have for Grønland, hvis kablerne beskadiges, og internetforbindelsen ryger. I oktober blev internet- og telefonforbindelsen på Shetlandsøerne afbrudt formodentligt som følge af, at et skib beskadigede undersøiske kabler ved et uheld.

»Det er vigtigt, at man finder en professionel løsning i forhold til at beskytte området. Det skal sikres lovgivningsmæssigt, men Arktisk Kommando (koordinerer Forsvarets aktiviteter i Nordatlanten, red.) skal også mere på banen for at sikre permanent beskyttelse,« siger Chemnitz.

Fuld kompetence

I oktober 2021 oprettede den danske regering, det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut det såkaldte ”kontaktudvalg” med henblik på, at færøske og grønlandske interesserer skulle spille en større rolle i kongeriget Danmarks – Danmark, Færøerne og Grønland – udenrigspolitiske linje.

Trods dette lyder der stadig et krav om øget indflydelse fra de nordatlantiske mandater.

»Når der skal træffes afgørelser, som omhandler Nordatlanten, Arktis, eller i det hele taget udenrigs- eller sikkerhedspolitik, så bør de færøske og grønlandske interesser inkluderes mere, og deres beslutningstagere bør inddrages i processerne tidligere,« siger Anna Falkenberg, medlem af Folketinget for færøske Sambandspartiet.

Falkenberg siger ligesom Chemnitz, at den øgede nordatlantiske inklusion skal ske indenfor rigsfællesskabet.

»Sambandspartiet er af den overbevisning, at vi står stærkere sammen, end vi gør hver for sig,« siger hun.

For Sjúrður Skaale, medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin, er det vigtigt, at Thorshavn har medbestemmelse over politik, der påvirker Færøerne.

»Beslutningerne skal træffes på Færøerne, så der ikke bliver indgået aftaler om Færøerne udenom Færøerne,« siger han.

Spørger man Aki-Matilda Høegh-Dam, som sidder i Folketinget for grønlandske Siumut, skal Grønland have fuld udenrigspolitisk »kompetence« forstået på den måde, at den grønlandske regering selvstændigt skal kunne føre udenrigspolitik.

Aki-Matilda Høegh-Dam betegner sig selv som »fundamentalt uenig« med sine nordatlantiske folketingskolleger i spørgsmålet om, hvordan rigsfællesskabets udenrigspolitik skal koordineres.

»Jeg arbejder for, at vores folketingsmedlemmer (Grønlands medlemmer af Folketinget, red.) bliver overflødige. Kompetencerne skal ligge i Grønlands parlament og regering,« siger Høegh-Dam.

Hvis man forestiller sig, at dansk og grønlandsk udenrigspolitik adskilles, ville det så ikke skabe forvirring på den internationale scene?

»Jeg tror, det vil skabe mindre forvirring. Min oplevelse, når jeg rejser rundt i verden, er, at folk allerede er forvirrede nu. De kan lettere forholde sig til reelle statssammenslutninger; det vil sige, at om Grønland snakker vi med Grønland, og om Danmark snakker vi med Danmark. Det giver bedre mening, fremfor at man skal læse selvstyreloven og have en jurist til at tolke, hvornår Grønland må sige noget om udenrigspolitik.«

Kan du konkretisere, hvordan Grønlands position bliver styrket af at føre en særskilt udenrigspolitik?

»Der passer jeg lidt på, for så går vi ind i selve forhandlingsrummet, og der vil jeg helst gerne have, at vi forhandler bag lukkede døre, for vi sætter os selv i en sværere position, hvis vi forhandler gennem medierne.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.