Politik

Thulesen Dahl afviser: Intet EU-seminar i 2015

Messerschmidts tidligere partiformand afviser, at der i 2015 var en særskilt EU-konference under sommermøde.

Artiklens øverste billede
Kristian Thulesen Dahl efter afhøring i straffesagen mod Morten Messerschmidt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der foregik ikke noget særskilt EU-arrangement på Color Hotel i Skagen i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015. I hvert fald ikke ifølge den daværende partiformand, Kristian Thulesen Dahl.

Han bliver tirsdag afhørt i Retten på Frederiksberg, hvor Morten Messerschmidt er under anklage for at have vildledt EU-systemet og fået det til at udbetale godt 98.000 kroner.

Beløbet skulle dække udgifterne til et EU-seminar arrangeret af det europæiske parti Meld, som Morten Messerschmidt dengang var formand for. Og det centrale spørgsmål i sagen er, om der foregik et sådant arrangement, eller om der ene og alene var et sommergruppemøde, hvor der også var EU på dagsordenen.

Sagens anklagere vil vide, om Thulesen Dahl mener, at der blev afholdt et EU-seminar i 2014.

- Nej, det mener jeg ikke, at der gjorde. Jeg har hele tiden haft den opfattelse, at det, der sker i 2015, var anderledes, end hvad vi havde tænkt, forklarer Kristian Thulesen Dahl.

Han fortæller, at planen til at begynde med var et arrangement, som mindede om et tilsvarende fra året før. Her holdt DF sommergruppemøde på Hotel Koldingfjord.

På dag 2 ud af 3 flyttede arrangementet til Koldinghus. Her var der både en velkomst ved Morten Messerschmidt, og der var bannere, som indikerede, at det var et Meld-arrangement. Sådan var det ikke i 2015.

Anklagemyndigheden fremlægger en mailkorrespondance, hvor EU-parlamentariker Anders Vistisen over for partiets daværende pressechef, Søren Søndergaard, udtrykker sin bekymring over Morten Messerschmidt.

Mailen er sendt i forbindelse med, at partiet fik foretaget en advokatundersøgelse af hele forløbet, efter at der offentligt blev rejst tvivl om, hvorvidt partiet havde været berettiget til at modtage EU-støtte.

I mailen siger Vistisen om Messerschmidts ageren, at den:

- virker i bedste fald påvirket af efterrationaliseringer - i værste fald ansvarsforflygtigelse.

Mailen blev sendt 18. marts 2018, og samme dag sendte Søndergaard den videre til Thulesen Dahl. Den blev ikke fremlagt, da sagen kørte sidste sommer ved Retten i Lyngby, hvor Morten Messerschmidt blev idømt seks måneders betinget fængsel. Den sag blev i landsretten dømt til at gå om, fordi dommeren var inhabil, og i mellemtiden er Thulesen Dahl stoppet som DF-formand.

- I forbindelse med at jeg stopper som formand og rydder op i nogle ting, så kommer den her mail frem, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Mailen blev indleveret til politiet og er nu blevet en del af sagen.

Af nye ting i forhold til Lyngby-sagen blev også en meget omtalt lydfil afspillet. På den hører man angiveligt Morten Messerschmidt tale om onsdagen på sommergruppemødet. Han nævner, at der dagen før var et EU-seminar.

Lydfilen får ikke nogen klokker til at ringe hos Kristian Thulesen Dahl.

Senere tirsdag skal tidligere gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup afhøres.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.