Over 100.000 danskere kan slippe ved en højere topskattegrænse
Mens S og V forhandler om bl.a. topskat, giver Finans dig her Finansministeriets vurdering af, hvad en højere topskattegrænse vil betyde for antallet af topskatteydere og for arbejdsudbuddet.
Ikke meget er sluppet ud fra forhandlingerne mellem Socialdemokratiet og Venstre om at danne en fælles regering, men én ting har V-formand Jakob Ellemann-Jensen gjort klart. Nemlig at arbejdsudbuddet skal op, og at det konkret »også« handler om at hæve topskattegrænsen.
Men hvad vil en højere topskattegrænse betyde for antallet af danskere, som betaler topskat, og hvor meget mere arbejdsudbud er der at hente?
Det giver Finans dig her et indblik i via Finansministeriets seneste tal.
Helt konkret vil en forhøjelse af topskattegrænsen med 50.000 kr. betyde, at 119.900 danskere slipper for at betale topskat. Og hæves topskattegrænsen med 100.000 kr., vil knap 200.000 danskere ikke længere skulle betale topskat.
I dag betaler knap 465.000 danskere topskat, fordi de tjener mere end de 552.500 kr. om året, som den aktuelle topskattegrænse går ved. Topskatten på 15 pct. betales af den del af indtægten, der ligger over grænsen.
Ser man på effekten på arbejdsudbuddet, skal der færre nuller bag tallene, og der er stadig et godt stykke vej til det ekstra arbejdsudbud på 50.000 personer, som erhvervslivet har stillet som krav til en ny regering.
Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at gøre en ekstra indsats.«
Hvis topskattegrænsen bliver sat 50.000 kr. op, vil det ifølge Finansministeriet øge arbejdsudbuddet med 2.500 fuldtidspersoner, mens en forhøjelse med 100.000 kr. vil give 4.100 flere fuldtidspersoner på arbejdsudbuddet.
Både ufaglærte og faglærte er blandt de danskere, som i dag betaler topskat. Hver fjerde topskatteyder ifølge Finansministeriet faglært.
En forhøjelse af topskattegrænsen med 50.000 kr. vil således betyde, at 2.700 færre metalarbejdere og 2.000 færre sygeplejersker vil skulle betale topskat af den sidste del af deres løn.
Fra toneangivende kræfter i fagbevægelsen lyder der dog skarpe advarsler til fungerede statsminister Mette Frederiksen mod at hæve topskattegrænsen.
»Topskatten skal ikke sænkes. Vi har historisk høj inflation, og mange kan ikke betale deres regninger. Det er ikke dem, der har mest, der skal hjælpes mest. Vi skal bruge de penge, der er, til at hjælpe dem, der er hårdest ramt,« lød det tidligere onsdag i en kommentar fra formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.