Politik

Peruansk præsident taget i ed efter udsmidning af Castillo

Peru har fået en ny præsident, efter at den tidligere forsøgte at opløse parlamentet for at undgå rigsretssag.

Artiklens øverste billede
Dina Boluarte er onsdag aften dansk tid blevet taget i ed som midlertidig præsident for Peru. Foto: Sebastian Castaneda/Reuters

Dina Boluarte er onsdag aften dansk tid blevet taget i ed som midlertidig præsident for Peru, efter at Pedro Castillo blev afsat for posten tidligere på dagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Boluarte tiltræder posten efter en politisk højspændt dag, hvor den hidtidige præsident, Pedro Castillo, forsøgte at opløse landets parlament for at undgå at blive stillet for en rigsret.

Castillos træk førte i første omgang til stor kritik fra oppositionen, inden ministre begyndte at trække sig fra landets regering.

Kritikken gik blandt andet på, at Castillo stod midt i at forsøge at kuppe landet. Han havde kort forinden meddelt, at han ville sammensætte en ”undtagelsesregering” og lede landet ved dekret.

Blandt andet hans udenrigsminister, Cesar Landa, trak sig med ord om, at Castillo var i gang med at forbryde sig mod landets forfatning.

- Jeg fordømmer på det kraftigste dette selv-kup, sagde Landa og tilføjede, at Castillos beslutning var blevet taget med hverken hans viden eller velsignelse.

Efter at Castillo var blevet stemt fra posten af landets parlament, delte det peruanske politi billeder af ham fra politistationen. Politiet skrev, at det havde ”grebet ind” for at leve op til dets forpligtelser. Politiet omtalte desuden Castillo som ”ekspræsident”.

Boluarte, som før var vicepræsident, bliver det sydamerikanske lands første kvindelige præsident nogensinde.

- Jeg beder om sammenhold i Peru og dialog med de politiske institutioner, siger Boluarte og tilføjer, at hun vil forsøge at sammensætte en regering, der inkluderer partier fra hele det politiske spektrum i landet.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP siger Boluarte under en forsamling i parlamentet, at hun ”jævnfør Perus forfatning” vil bestride embedet indtil 26. juli 2026. Det er det tidspunkt, hvor Castillos embedsperiode ville være sluttet.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.