Politik

Professor: Arne Plus-ordning er en markant forringelse

Især de kortuddannede vil blive ramt af pensionsomlægningen, siger professer til Dagbladet Information.

Artiklens øverste billede
Socialdemokratiets partikongres i 2019, hvor Mette Frederiksen som ny statsminister havde indført Arne-pensionen og kunne kramme Arne Juhl, der var partiets ansigt på kampagnen for retten til en tidligere pension. Arkivfoto: Martin Lehmann

SVM-regeringens Arne Plus-ordning er en markant forringelse af muligheden for at gå tidligt på pension.

Det siger Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning, til Dagbladet Information.

Især de kortuddannede bliver ramt. 

- Det er jo mest dem, der bliver nedslidt. De må så tage nogle flere kodimagnyler og klemme balderne sammen og se, om de kan klare nogle flere år på arbejdsmarkedet, før de kan få lov at trække sig tilbage, siger Per H. Jensen.

Nedslidte vil ifølge Dagbladet Information først kunne gå på pension tre år senere, end de kan i dag. 

Samtidig vil deres månedlige ydelse være flere tusinde kroner lavere end det nuværende beløb. 

Gigtforeningen kalder samtidig overfor Dagbladet Information den nye pensions navn for ”rent spin”.

Socialdemokratiet ønsker ikke at udtale sig om sagen, før de nye ministre er præsenteret, oplyser partiets pressetjeneste til avisen. 

Regeringen sagde onsdag, at man vil sammenlægge retten til tidlig pension - Arne-pensionen - med seniorpensionen.

Seniorpensionen giver nedslidte mulighed for at trække sig tilbage op til seks år før pensionsalderen med en månedlig ydelse på op til 19.700 kroner før skat for enlige og 16.700 kroner for gifte og samlevende. 

Ordningen, som SVM-regeringen vil indføre i stedet, vil kun give ret til at trække sig tilbage tre år før pensionsalderen med en månedlig ydelse ”på cirka 15.000 kroner”, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Det er dermed bedre vilkår for dem på Arne-pensionen, hvor man maksimalt kan modtage cirka 14.000 kroner. Men samtidig er det altså en forringelse af seniorpensionen.

Dem, der allerede er omfattet af en ordning, vil ikke opleve ændringer. Men Mette Frederiksen (S) har ikke løftet sløret for, hvornår den nye model er klar.

- Nogle af de større forandringer, vi lægger op til, kommer til at ske i respekt for de mennesker, det omhandler, sagde hun på et pressemøde onsdag.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.