Politik

Cepos: Fjernet helligdag kan give tre milliarder kroner

Ifølge Cepos vil højst to tredjedele af 4,5 ekstra milliarder kroner kunne findes ved at afskaffe helligdag.

Artiklens øverste billede
SVM-regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal føre til, at danskerne fra 2024 skal arbejde en dag mere om året. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det vil i bedste fald kunne give en budgetforbedring på cirka tre milliarder kroner, hvis en helligdag bliver fjernet, så danskerne fra 2024 skal arbejde en dag mere om året, sådan som det fremgår af regeringsgrundlaget. 

Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. 

- Vores beregninger viser, at budgetforbedringen ved fjernelse af store bededag lander på knap tre milliarder kroner, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at det ”givetvis” vil være store bededag, der vil blive fjernet som helligdag og gjort til en almindelig arbejdsdag. 

Det skal være med til at finansiere, at SVM-regeringen vil fremrykke indfasningen af det løft i udgifterne til forsvar og sikkerhed, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i marts. 

I stedet for, at Danmark senest i 2033 skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed, skal det nu ske allerede i 2030. 

Det betyder, at regeringen skal finde ekstra 4,5 milliarder kroner i statskassen til at finansiere det fremrykkede løft i udgifterne. 

- Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag, fremgår det i regeringsgrundlaget. 

Det fremgår altså ikke tydeligt, hvor meget den afskaffede helligdag skal bidrage med til finansiering af de 4,5 milliarder kroner.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen forventer, at arbejdsudbuddet vil stige med 8500 personer, hvis en helligdag bliver afskaffet. Dette ligger til grund for Cepos’ beregninger. 

Mads Lundby Hansen fra Cepos siger, at en række væsentlige forudsætninger skal være opfyldt, for at en budgetforbedring på tre milliarder kroner kan blive en realitet. 

Han peger blandt andet på, at Mette Frederiksen skal have lavet en aftale med fagforeningerne om, at de ikke vil kræve en ekstra feriedag frem mod 2030, for ellers vil arbejdsudbuddet ikke blive øget. 

Overførselsindkomster må heller ikke blive reguleret op i takt med stigningen i lønindkomst for dem, der er i beskæftigelse, siger Mads Lundby Hansen. 

Han er skeptisk over for, at det på længere sigt vil blive muligt at undgå, at fagforeningerne vil kræve en ekstra feriedag til deres medlemmer. 

- Jeg har svært ved at se, at fagbevægelsen ikke vil kræve en ekstra feriedag før eller siden som kompensation for en afskaffelse af store bededag. 

- I årtier er antallet af feriedage vokset i Danmark, fordi vi bliver rigere, og derfor efterspørges mere fritid. Den tendens kan jeg ikke se vendes med forslaget, siger Mads Lundby Hansen. 

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.