Ministre åbner for politisk indgreb over for tårnhøje bonusser i energibranchen

Finans’ afsløringer af to- og trecifrede millionbonusser i energibranchen kan udløse et politisk indgreb fra regeringen. 

Det sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) i Folketingssalen torsdag, da Folketinget behandlede to lovforslag om beskatning af overnormale profitter i energibranchen. 

De såkaldte mellemhandlere, der har tjent milliarder på energikrisen i 2022 og udløst enorme bonusser til medarbejdere, er til skatteministerens og flere partiers store fortrydelse ikke omfattet. 

Derfor arbejder regeringen på en anden model, rettet netop mod denne af branchen, men det gør det ikke nødvendigvis alene, sagde Jeppe Bruus. 

»Bonusserne og de historier, vi hører, er helt vanvittige, og nu må vi se, hvad der er op og ned, men jeg arbejder for en model, som vi kan bringe i anvendelse over for mellemhandlerne, og som en del af det arbejde synes jeg da, at det er meget naturligt at se på, om vi skal regulere de lønninger på samme måde som i finanssektoren,« sagde Jeppe Bruus. 

I loven om finansiel virksomhed er der strenge regler for, hvor stor en del den variable aflønning som f.eks. bonus må udgøre af lønpakken. Reglerne gælder for de såkaldte risikopersoner, dvs. den øverste ledelse og så for andre ansatte, som kan have væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

For dem gælder, at den variable del som hovedregel højest må udgøre 100 pct. af den faste løn. I særlige tilfælde må man give to gange den faste løn.

Der er også regler for, hvornår man må få den variable del, nemlig at en del af den skal udbetales over mindst tre år, begyndende et år efter beregningstidspunktet.

»Ingen af os kan jo leve med, at vi stiller en hjælpende hånd til rådighed for at hjælpe danskerne, men også hjælper disse selskaber både med deres administrationsomkostninger og med deres gældsposter, og så viser det sig, at de samtidig udbetaler tårnhøje bonusser. Det hænger jo slet ikke sammen,« sagde Jeppe Bruus. 

Udmeldingen kommer, efter at Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), som altså er resortminister på energiområdet, har meddelt SF, at han regner med, at branchen nu selv tager affære. 

Lars Aagaard var indtil 2022 direktør i Dansk Energi (i dag Green Power Denmark), der er brancheorganisation for energiselskaberne. 

»Jeg opfatter det ærligt talt som rimelig langt ude at forestille sig, at man lovgivningsmæssigt skal begynde at regulere lønstrukturer i private selskaber,« sagde Lars Aagaard til TV2 i sidste uge.

Siden da har han b.la. bedt energisektoren om en redegørelse for situationen. Lars Aagaard meddeler nu i en skriftlig kommentar i Finans, at han under redegørelsen slog fast, at bonusser uden loft skal være fortid. Samtidig åbner han op for, at regulering af bonusser kan komme på tale.

»Jeg har også sagt, at jeg holder skarpt øje med branchen og løbende vil vurdere om der er behov for nye initiativer. Bliver der behov for det, kan man bringe forskellige ting på bordet. For eksempel det som skatteministeren peger på,« skriver han.

Skatteministerens bemærkninger blev med det samme rost af SF og Enhedslisten. 

»Jeg er rigtig glad for ministerens melding, og at han siger det så klart. Vi har længe presset på for at få et loft over de enorme millionbonusser,« siger Sigurd Agersnap.

SF har ikke lagt sig fast på en model, men loftet skal i hvert fald ikke være højere end finanssektoren.

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten er også klar til at diskutere ministerens udmelding.

»Generelt skal man have loft over bonusser, for ellers kan det stikke fuldstændigt af,« siger energiordfører Søren Egge Rasmussen

»Når vi har at gøre med en sektor som energisektoren, hvor der kan være ting, man støtter fra det offentliges side, kan der være skærpede vilkår for lønningerne,« siger Søren Egge Rasmussen.

Både SF og Enhedslisten fremhævede mellemhandlerne flere gange under førstebehandlingen af de to lovforslag, der på baggrund af en EU-forordning om et indtægtsloft for energiselskaber og en særskat på overnormale profitter. 

Ingen af de to omfatter mellemhandlerne, og skatteministeren har tidligere udtrykt frustration over, at det ikke er lykkedes at finde en brugbar model for at beskatte disse. 

Derfor er Skatteministeriet i gang med at finde en model, der kan fungere fremadrettet, og den forventer Jeppe Bruus at have på plads inden sommer, sagde han. 

»Hvis vi så kommer til at stå i en tilsvarende situation igen, så har vi en model, der kan bruges,« sagde han. 

Indtil videre er Nick Zimmermann, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, en smule skeptisk.

»Det lyder interessant. Men så vidt jeg forstår, giver den regulering mulighed for at få en bonus på et helt års løn. Det er jo nogle beløb, som de fleste mennesker med en normal lønindkomst må ryste på hovedet over. Det gør jeg i hvert fald.,« siger Nick Zimmermann.

I Danmarksdemokraterne er Hans Kristian Skibby enig i, at meget taler for en form for indgreb over for de absurde tilstande med store bonusser i energisektoren.

Han har dog det forbehold, at det skal ske fremadrettet, så man ikke indirekte kommer til at gribe ind i den aktuelle tvist, der er mellem de tre tradere i Energi Danmark og selskabet, som nægter at udbetale den aftalte bonus.

»Jeg er også med på, at det kan være meget vanskeligt at lave bonusregler for private virksomheder. Men i forhold til forsyningsselskaberne og finanssektoren kan det give mening,« siger Hans Kristian Skibby.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er det en rigtig god idé med regulering af bonusser. 

»Problemet er jo, at man får gevinsten, når det går godt, men det er samfundet, som betaler regningen, når energiselskabet går konkurs, og det hele ramler,« siger han.

»Det bør bestemt tøjles. Ellers får en man en alt, alt for stor risikotagning.«

Det er særligt problematisk, når der er tale om store bonusser til medarbejdere i nøglepositioner i forhold til risikostyringen. Det kan eksempelvis være en chef for tradingafdelingen.

Sådanne medarbejdere bør være på en fast løn, siger Per Nikolaj Bukh, hvis man skal forhindre hasarderet forretningspraksis.

»Ellers går risikotagningen helt galt. Hvis chefen vil køre stærkt, men ikke cykler, så skal han nok sørge for at alle folkene under, som cykler, er dopede,« siger han.

Finans har afsløret, at Energi Danmarks chef for tradingafdelingen og to ansatte i 2022 optjente en bonus i omegnen af 250 mio. kroner hver.

Hvis problemet med de store bonusser skal løses, kan Danmark dog ikke gå i enegang, siger Per Nikolaj Bukh. Grunden til at man kunne regulere finanssektoren var, at det blev gjort i fællesskab i hele EU.

»Vi kan ikke gå enegang i Danmark, for så tager de dygtige handlere bare til eksempelvis Schweiz i stedet. Så består risikoen for energisystemet, og vi går bare glip af skatteindtægterne i Danmark,« siger han.

Man kan til gengæld godt indføre krav til vederlagspolitik og bestyrelsens overvågning af lønforhold.

»Noget så banalt kommer næppe til at skræmme virksomheder væk,« siger Per Nikolaj Bukh.

Brancheorganisationen Green Power Denmark har bebudet, at den har sat gang i et arbejde med at præcisere branchens anbefalinger til god selskabsledelse om vederlag. Den vil gerne gå i dialog med regeringen.

»Vi har klart og tydeligt taget afstand fra høje bonusser. Hverken vi eller vores medlemmer har noget ønske om at se så store bonusstørrelser igen,« lyder det fra Green Power Denmarks adm. direktør, Kristian Jensen.

Opdateret kl. 19.54 med kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.