Staten får overskud: Få banker betaler for hele Arne-pensionen
Det kan gå hen og blive en god forretning for staten, at bankerne i år skal betale en særskat på 3,2 pct. Finans Danmark vil genåbne diskussionen med politikerne om rimeligheden i skatten.
Alene de 10 største danske banker kan komme til at finansiere hele udgiften til Arne-pensionen. Det viser en gennemgang af bankernes forventninger til indtjening i år, som Finans har foretaget.
Finanssektoren ser dermed ud til at komme til at overfinansiere Arne-pensionen allerede i år, selvom den i udgangspunktet kun skulle have bidraget til pensionen.
Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at regeringen har neddroslet de forventede udgifter til Arne-pensionen fra 2,9 mia. kr. til 1,45 mia. kr. Det skyldes, at færre end forventet gør brug af deres mulighed for at gå på tidlig pension op til tre år før folkepensionsalderen.
At udgifterne til Arne-pensionen ifølge regeringen nu ser ud til at blive halveret i forhold til udgangspunktet, hvor et flertal i Folketinget blev enige om særskatten på 3,2 pct., får bankernes brancheorganisation til at råbe op.
»Vi vil bruge de nye beregninger til at få sat nyt lys på, at man bør overveje at droppe særskatten af en sektor, som overordnet set tjener mindre end andre sektorer. Vi vil konkret spørge regeringen om, hvorvidt særskatten overhovedet er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2024,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
De 10 største banker regner med at tjene op mod 40 mia. kr. i år før skat. Tallet skal tages med et gran salt, da nogle banker oplyser forventningerne før skat og andre efter skat. Danske Bank forventer eksempelvis at tjene 15-17 mia. kr. efter skat, mens Arbejdernes Landsbank forventer at tjene mellem 1 og 1,2 mia. kr. før skat.
Men hvis man beregner særskatten på 3,2 pct. i år af en forventet indtjening på 40 mia. kr., giver det en ekstra skattebetaling på 1,28 mia. kr. I denne beregning er Nordea Danmarks indtjening og skattebetaling ikke medregnet, fordi banken er registreret i Finland.
Men Nordeas regnskab for første halvår 2022 afslører, at banken regner med en ekstra skattebetaling på koncernniveau på 1 pct. som følge af særskatten i Danmark.
Banken oplyser ikke forventninger til indtjeningen i år hverken på koncernniveau eller i Danmark, men den tjente sidste år 40 mia. kr. før skat. Hvis banken tjener det samme i år, giver det en ekstra skattebetaling på 400 mio. kr. i Danmark.
Samlet set kommer de 10 største danske banker plus Nordea altså til at betale en merskat på 1,68 mia. kr., hvis den forventede indtjening holder stik. Det er mere end regeringens forventning til udgiften til Arne-pensionen i år, som altså nu lyder på 1,45 mia. kr.
Med i beregningerne er endda ikke den store underskov af små- og mellemstore banker herhjemme, ligesom statens ekstra indtægter fra særskatten fra forsikrings- og pensionsselskaberne heller ikke er medregnet.
Finans Danmark får opbakning fra både Liberal Alliance og Konservative. Ingen af de to partier er dog med i aftalen om Arne-pension.
»Det har hele tiden været en fuldstændig urimelig ideologisk betinget skat uden økonomisk begrundelse, og nu er det så meget desto mere grund til at afskaffe den eller i hvert fald sænke den,« siger skatteordfører Rasmus Jarlov (K).
Oprindeligt var Venstre også imod Arne-pension og den finansielle særskat, men i valgkampen i efteråret besluttede partiet sig for at frede pensionen. Fra skatteordfører Jan E. Jørgensen (V) lyder det nu, at partiet ikke har drøftet særskatten i lyset af det noget lavere træk på Arne-pensionen.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) slår derimod fast, at regeringen ingen planer har om at ændre på særskatten, der næste år stiger til 4 pct.
»Det er et helt almindeligt princip ved politiske aftaler, at det er staten, der påtager sig finansieringsrisikoen. Det betyder, at et eventuelt mindreforbrug går tilbage i statskassen. Det medfører samtidig også, at aftalekredsen for eksempel heller ikke er forpligtet til at finde ny finansiering, hvis flere personer end forventet benytter tidlig pension,« siger Jeppe Bruus i en kommentar til Finans.
Han fremhæver, at konjunktursituationen har gjort, at mange virksomheder har oplevet mangel på arbejdskraft og derfor har gjort meget for at holde de ældre medarbejdere, som måske kunne være gået på Arne-pension.
En ekspert er enig med bankerne i, at særskatten - eller samfundsbidraget, som den tidligere regering kaldte det - skal væk.
»Den skal fjernes, fordi den er malplaceret, og fordi den skader Danmarks omdømme i udlandet som et fordelagtigt sted at oprette virksomheder. At der kan opstå vilkårligheder i beskatningen, kan få udenlandske selskaber til at trække sig,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Han har sympati for retten til tidligere pension, men det bør være alle, som bidrager til at betale for den.
»Problemet med at beskatte smalt er, at der kan være nogle år, hvor en branche tjener mange penge som forventet i år, men andre år, hvor der så tjenes få penge. Statens skatteindtægt bliver mere jævn af at blive smurt bredt ud på alle,« siger Lars Krull.
Bankerne skal i år betale 25,2 pct. i selskabsskat, mens særskatten stiger med 4 pct. til næste år, så sektorens samlede selskabsskat i 2024 bliver 26 pct. Selskabsskatten i andre brancher er 22 pct.
