Fortsæt til indhold

Regeringen drysser gaver ud: Her er, hvad vi ved om finanslovsudspillet

Allerede nu har regeringen ladet en række nyheder sive fra sit udspil til ny finanslov. Her får du et overblik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og resten af regeringen har delt masser af gaver ud i dagen op til finanslovsforslaget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politik

Det er først torsdag, at finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens udspil til næste års finanslov. Men vanen tro gødes jorden op til fremlæggelsen allerede nu med en lind strøm af milde gaver, som regeringen gerne vil have, at du skal høre om.

Her er de punkter, vi indtil videre kender til:

1

Endnu større økonomisk råderum

Først og fremmest går det så godt for dansk økonomi, at regeringen nu igen må opjustere prognosen for det økonomiske råderum i 2030. Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) til Børsen uden dog at sætte præcist beløb på, hvor stor opskrivningen bliver.

Så sent som i maj blev råderummet senset opjusteret med hele 16 mia. kr. i 2030. Råderummet er det overskud, som politikerne frit kan bruge uden at finde besparelser andre steder. Dermed er det altså masser af penge at bruge af – og inflationen er ikke længere det altoverskyggende hovedtema for den økonomiske politik, ifølge Wammen.

2

Billigere færgebilletter

Regeringen vil afsætte 51 millioner kroner årligt til det fulde landevejsprincip de næste fire år. Landevejsprincippet sikrer, at transport med færge til og fra øer uden broer koster det samme som at tilbagelægge en lignende strækning på landevejen.

Tanken er altså at gøre det billigere at rejse med færge ved at øge tilskuddet. Der ydes allerede i dag et tilskud til 33 færgeruter i 21 kommuner med henblik på at sænke taksterne.

3

Større kørselsfradrag på landet

Regeringen ønsker at fremme privatbilismen ved at hæve befordringsfradraget med i alt 100 mio. kr. årligt de næste fire år. Fradraget gør det billigere at bo i udkantsområderne i Danmark og arbejde længere væk. Det gør det nemlig billigere at transportere sig. Pengene skal målrettes yderkommunerne, lyder det.

4

Én milliard til velfærd i kommuner og regioner

Fra næste år får kommuner og regioner en hjælpende hånd fra statskassen til at undgå de værste nedskæringer i den »borgernære velfærd«. 650 millioner går til kommunerne, mens de 350 millioner går til regionerne. Ekstramilliarder løser ikke alle problemer, men er en hjælp, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i sidste uge.

5

Døgnåben psykiatrisk akuttelefon

Regeringen vil etablere en national psykiatrisk akuttelefon, der er åben døgnet rundt hver dag ligesom 112, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Politiken. Beslutningen skyldes særligt sidste sommers dødelige skyderi i shoppingcentret Field’s, hvor den 23-årige gerningsmand i minutterne før, han dræbte tre og sårede flere andre, forsøgte at komme igennem til en psykiatrisk rådgivningslinje.

6

Bedre undervisning til de svageste skoleelever

Fremover skal grundskolens svageste elever have særundervisning i små hold for at sikre, at de forlader skolen med de basale færdigheder i matematik og dansk. Regeringen vil afsætte de første 35 mio. kr. til særligt tilrettelagte læringsforløb. Fra 2028 og frem skal der øremærkes 500 mio. kr. årligt til at sikre basale færdigheder i dansk og matematik.

7

Penge til dansk spilbranche

Regeringen vil skyde 34 mio. kr. i en satsning på danske spil til computer og mobil de næste fire år. Et nyt Institut for Dansk Spiludvikling skal oprettes næste år i håb om at gøre den danske spilbranche til en endnu større succes – navnlig i udlandet, skriver Berlingske.

8

Barnløse får flere chancer for at blive gravide

Barnløse danskere skal have en støre chance for at blive gravide og få et barn, mener regeringen, som vil skrue op for tilbuddet i fertilitetsbehandlingen. Det handler primært om at give tilbud om flere gratis behandlingsforsøg. For eksempel øge antallet fra de nuværende tre til seks, siger Sophie Løde til Jyllands-Posten. Regeringen vil øremærker 45 mio kr. til projektet.

9

Oprustning af Udenrigstjeneste

Derudover vil regeringen – efter flere års nedskæringer – igen styrke Danmarks udenrigstjeneste. 2,6 mia. kr. de næste fire år skal således holde liv i danske ambassader, som eller stod til lukning og måske endda bruges til at åbne en håndfuld nye. Udmeldingen kom fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med Jyllands-Posten.

10

Domstolene skal afvikle sagsbunkerne

Årelange ventetider ved domstolene har fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at love flere penge til retsområdet. Regeringen vil afsætte 1,8 milliarder til domstolene over fire år, siger ministeren. Knap 1 mia. kr. af det beløb skal sikre, at nuværende bevillinger bliver videreført. Resten er ifølge ministeren »nye penge« til området.

11

Forlænget løft til pædagoguddannelsen

Regeringen vil give en ekstrabevilling på 47,4 millioner kroner til pædagoguddannelsen næste år for at undgå, at uddannelserne skal ud i sparerunder i en tid, hvor der er brug for flere pædagoger. Det har Altinget beskrevet. Den tidligere S-regeringens midlertidige ekstratilsklud til pædagoguddannelsen på samme beløb udløber nemlig i år.

12

Penge til elitesporten

Regeringen vil afsætte 70 mio. kr. til Team Danmark over de næste fire år. Det oplyser kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til DR Sporten.

Team Danmark kan selv beslutte, hvordan pengene skal bruges, regeringen opfordrer til, at der bliver indført en forældreordning, så atleter kan få børn og gå på barsel uden at miste den økonomiske støtte fra Team Danmark. Derudover er pengene også tiltænkt en styrkelse af dansk parasport på eliteniveau.

13

Iværksætterpakke

Regeringen vil afsætte halvanden mia. kr. til at styrke det danske iværksættermiljø, oplyser erhvervsminister Morten Bødskov (S) forud for, at regeringen i løbet af efteråret vil præsentere en egentlig iværksætterstrategi.

14

Erhvervsuddannelser og opkvalificering

Finanslovsforslaget kommer også til at indeholde en iværksætterpakke, penge til at styrke erhvervsuddannelser og en permanentgørelse af en ordning, som gør det muligt for visse ledige at opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Hvor kommer pengene fra?

Regeringen har undgået at fortælle, hvordan det hele skal betales, men langt hovedparten ventes at blive finansieret af det økonomiske råderum, som jo nu vokser igen.

Der kan sagtens komme flere dryp om indholdet det næste døgns tid. Det samlede udspil ventes at blive fremlagt torsdag - og under alle omstændigheder inden ugen er omme. Grundloven kræver nemlig, at finanslovsforslaget fremlægges inden udgangen af august.

Derefter forhandler regeringen med de andre interesserede partier, inden den endelige aftale som regel falder på plads i november eller december.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Finanslov