Partier kræver sikkerhed for, at politikere undersøges i spionsagen

Flertalsregeringen vil ikke direkte skrive i opgavebeskrivelsen til en undersøgelseskommission, at den også skal afdække, om ministre og deres embedsmænd har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sagerne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og tidligere spionchef Lars Findsen.

Det kræver alle partier i oppositionen. Den kræver samtidig opgavebeskrivelsen udvidet, så kommissionen også skal undersøge, om der er begået fejl og forsømmelser i sagen.

»Det er en god idé« at tilføje i opgavebeskrivelsen, at regeringen og dens embedsmænd også skal undersøges, mener retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

De Radikales retsordfører Zenia Stampe understreger ligeledes, at det politiske niveau skal indgå i kommissionens undersøgelser.

Hos Dansk Folkeparti vil retsordfører Peter Kofod have det formuleret som et krav til kommissionen, at den skal rette sit undersøgende lys mod politikere og embedsfolk:

»Som den sag har udfoldet sig, er vi nødt til at præcisere, at alt skal undersøges for at komme tilbage i det her vanvid.«

Hos regeringspartiet Moderaterne læner retsordfører Tobias Grotkjær Elmstrøm sig op ad justitsminister Peter Hummelgaard (S), som mener, at muligheden for at undersøge politikere og embedsapparatets rolle i sagen allerede ligger implicit i ønsket om at få belyst, om der har været »varetaget usaglige hensyn« i sagen i forbindelse med efterretningstjenesterne og anklagemyndighedens ageren.

Vil ikke diktere

»Vi skal ikke fra politisk side diktere, hvem der skal undersøges. Jeg har overordet tillid til, at kommissionen vil leve op til den overordnede opgave om at undersøge sagen,« siger han.

Helt modsat forholder Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg sig:

»Vi har at gøre med en af de største skandaler i dansk politik i mands minde, hvor regeringen har trukket to mennesker gennem sølet. Vi bliver simpelthen nødt til at vende hver en sten, og det betyder, at vi bl.a. skal have undersøgt, hvilken rolle Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og Trine Bramsen har haft i det her.«

Også Liberal Alliance kræver, at der direkte skal stå i kommissoriet, at det politiske niveau og embedsmændenes rolle også skal undersøges.

»Vi kan simpelthen ikke leve med, at man ikke undersøger det. Vi skal ikke have en gentagelse af Tibetkommissionens arbejde, hvor man endte med kun at kunne pege på ansvaret hos politibetjentene på gaden. Vi er nødt til at finde et politisk ansvar,« siger retsordfører Steffen Larsen. Han efterlyser en specifik formulering om, at det skal undersøges, hvilken rolle regeringens koordinationsudvalg, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet har spillet i sagen.

Også Alternativet og De Konservative kræver, at det præciseres i kommissoriet.

»Ellers gør kommissionen det ikke. Og det baserer jeg på erfaringen fra Minkkommissionen. Med Minkkommissionen stod det klart, at en kommission tager sit opdrag meget seriøst. Den undersøger det, den bliver bedt om – hverken mere eller andet,« siger Mai Mercado.

Hvis regeringen ikke bøjer sig for kravene, vil oppositionen fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget.

Hos regeringspartiet Venstre forsikrer politisk ordfører Morten Dahlin, at alle centrale beslutninger bliver undersøgt.

Politikere er inde

I sager om straffelovens paragraf 109 er det i sidste ende justitsministeren, som tiltræder indstillingen fra anklageren, og derfor er justitsministeren i denne sag anklagemyndighed. Derfor er det politiske niveau allerede impliceret også i den tekst, som justitsministeren har sendt ud, lyder det.

Men hvad med statsministeren, forsvarsministeren og departementschef Barbara Bertelsen?

»Det er vigtigt at understrege, at det politiske niveau kan undersøges med den formulering, der er i dag. Det skal afdækkes, om der er taget usaglige hensyn, og det handler både om usaglige hensyn, der potentielt kan være taget hos anklagemyndigheden, hos ministre eller i departementer,« siger Morten Dahlin.

Hvis der kan trækkes tråde ind i ministerier og departementer, kan de ansvarlige for ministerier og departementer naturligvis også afhøres, ligesom de tre uvildige dommere kan indhente materiale fra dem, understreger han.

Men der står jo ikke specifikt, at det politiske niveau SKAL undersøges. Har oppositionen ikke ret i, at der specifikt bør stå, at dette led skal undersøges?

»Vi sætter fra politisk side ingen begrænsninger. Kommissionen kan indkalde alle. Vi kan klart afvise, at nogen bliver fredet. Det er lodret forkert. Det bliver undersøgt, om der er taget usaglige hensyn som f.eks. at tage partipolitiske hensyn eller at stække en politisk modstander,« siger Morten Dahlin.

Konspirationsteorier

Justitsminister Peter Hummelgaard er på linje med V-ordføreren:

»Hvis undersøgelseskommissionen finder det relevant også at indhente materiale eller afhøre politikere og embedsmænd, står det den fuldstændig frit for. Den kan også lade være.«

»Der er efter min opfattelse intet belæg for nogle af de konspirationsteorier, som trives derude. Jeg kan klart afvise, at sagerne på nogen måde har været båret af politiske eller personlige motiver.«

»Jeg noterer mig selvfølgelig også, at de her konspirationer lever. Derfor lægger regeringen op til at udvide mandatet for undersøgelseskommissionen, så de spekulationer kan blive afkræftet,« siger ministeren:

»Når vi lægger op til at udvide kommissionens mandat, så ligger der implicit deri, at det også omfatter, hvis nogen – som konspirationsteorierne lyder – skulle have iværksat noget på grund af politiske motiver.«