Top-topskatten kan ende med at give underskud for statskassen
Skattestigninger rammer arbejdslysten langt mere, end regeringen regner med ifølge ny forskning. Og med dét udgangspunkt kan en ny top-topskat koste statskassen penge, viser beregninger fra skatteministeren.
En ny top-topskat, som skulle sikre flere penge til statskassen fra de vellønnede, kan ende som en meget lille gevinst eller ligefrem et minus for statskassen.
I hvert fald ifølge et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S), der svarer ud fra et forskningsprojekt.
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, mener, at der så ikke er meget andet end jalousi tilbage som begrundelse for at indføre top-topskatten,

