Danmark går imod EU-tendens for valgte kvinder

Når det kommer til den generelle kønsbalance i EU-Parlamentet, er det kun gået én vej siden det første direkte EU-valg i 1979: Der er kommet flere og flere kvinder.

Her er man gået fra 16 procent kvinder i 1979 til 41 procent af de i 2019 705 medlemmer af EU-Parlamentet.

Men blandt de danske valgte ser det anderledes ud.

Ved alle EU-valg siden 1979 er der blevet valgt mellem fem og syv kvinder. Ved de seneste to valg i 2014 og 2019 er der valgt 5 ud af henholdsvis 13 og 14 danske medlemmer.

Og ved det valg, der i Danmark afholdes 9. juni, er under halvdelen af spidskandidaterne - 4 ud af 11 - kvinder.

Faktisk ligger Danmark - trods stort fokus på ligestilling - lavere end vores nordiske naboer, siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Ved det seneste valg var der faktisk et lille flertal af kvinder, der blev valgt ind i de nordiske lande, mens vi i Danmark var nede på 36 procent.

Det skal tilføjes, at der siden valget er kommet en dansk kvinde mere i EU-Parlamentet samlet set. 6 ud af 14 mandater er i dag kvinder.

Partier som Enhedslisten og Alternativet, der har ligestilling som en mærkesag, stiller med mænd i form af henholdsvis Per Clausen og Jan Kristoffersen.

Begge partier problematiserer på et generelt plan mangel på kvindelig repræsentation, og begge partier forsikrer, at det i forhold til kandidaterne er noget, der reflekteres over internt i partiet.

Alternativet har i dag ingen medlemmer i Europa-Parlamentet. Men det har Enhedslisten, nemlig Nikolaj Villumsen.

Rosa Lund, der er demokratiordfører i Enhedslisten, påpeger, at partiet har en ligelig kønsbalance i Folketinget. Hun henviser desuden til partiets række af kvindelige politiske ordførere, der i Enhedslisten de facto er lederen af partiet.

Partiet bestræber sig på kønsbalance, siger hun.

- Det er noget med levet erfaring. Der er forskel på at være mand og kvinde.

Rosa Lund tilføjer, at valg af spidskandidater er en demokratisk proces, og her er Per Clausen altså valgt.

Der er, påpeger Rosa Lund, en ligelig kønsfordeling på partiets kandidatliste til EU-valget, selvom det er Per Clausen, der står øverst.

Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, fortæller, at partiet har en regel om, at nummer to på kandidatlisten skal være det modsatte køn af spidskandidaten.

- Og jeg er glad for, at Jan er spidskandidat. Han har selv fokus på at arbejde for ligestilling og mennesker med minoritetsbaggrund, hvilket han også selv repræsenterer.

Jan Kristoffersen har asiatiske rødder. Nummer to på kandidatlisten er Karoline Lindgaard.

I det danske Folketing er tendensen, at flere kvinder vælges. Ved valget i 2022 var 43,3 procent af de valgte kvinder – den højeste andel nogensinde.

Men også her ligger Danmark lavere end andre nordiske lande, siger Roger Buch.

Roger Buch peger på flere årsager. En af dem er, at der blandt medlemmerne i de politiske partier samlet set er klart flest mænd.

Han kalder det et politisk spørgsmål, om man synes, det er et problem.

- Argumentet vil være, at kvinder har en anden viden og kan bære andre informationer ind i vores politiske beslutninger. Det handler om konkret viden og livserfaringer, siger Roger Buch.

Et andet argument, som bruges i debatten, handler om, hvorvidt vælgerne kan se sig selv repræsenteret, siger forskeren.

- Hvis man kigger på politikerne og kan se, at de i overvejende grad er mænd, får man sværere ved at spejle sig i politik. Nu handler det her om kvinder, men det samme gør sig gældende i forhold til alder, etnisk baggrund, uddannelse og en masse andre faktorer.