Mulighed for toppost i EU er ved at glide Mette Frederiksen af hænde
Både Berlin og Paris ser ud til samle sig om Ursula von der Leyen som EU-Kommissionsformand. Mette Frederiksen ser før topmøde ud til at glide ud af kabalen.
- Jeg kommer ikke til at stoppe som statsminister, før vælgerne til et folketingsvalg har sagt: Nu er det ikke dig længere, Mette.
Sådan lød det fredag fra Mette Frederiksen (S) på Folkemødet på Bornholm. Dermed forsøgte den danske statsminister at aflive spekulationerne om, hvorvidt hun kunne være på vej til en toppost i EU.
En del tyder dog på, at Mette Frederiksen faktisk ikke har noget valg.
Forud for mandagens uformelle EU-topmøde i Bruxelles er der flere tegn på, at EU-navnekabalen er ved at gå op - uden Mette Frederiksen.
Sådan ser billedet ud på vej ind i weekenden, hvor telefondiplomatiet mellem de europæiske hovedstæder ventes at fortsætte:
* Hvem bliver EU-Kommissionens formand?
Når det gælder topposter, er intet sikkert, før en aftale er helt på plads. Men alt tyder på, at Ursula von der Leyen vil blive indstillet af EU-landenes stats- og regeringsledere.
Derefter skal hun samle flertal i EU-Parlamentet, hvor hun tidligere har fået kritik for sin åbning for samarbejde med Melonis parti, Italiens Brødre.
Flere af de politiske grupper i parlamentet har dog erkendt, at hun er førstevalget i lyset af valgsejren til de borgerlige i EPP-gruppen.
Også i Berlin og Paris er der tegn på, at man overgiver sig i lyset af de dårlige valg til socialdemokratiske Olaf Scholz og liberale Emmanuel Macron, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.
- Det dårlige valg gør, at Olaf Scholz ikke længere har mulighed for at overveje en anden kandidat end Ursula von der Leyen. Han nævnte i valgkampen, at SPD ikke ville støtte von der Leyen, hvis hun gik for meget til højre.
- Men hvis han ikke støtter hende nu som tysk kandidat, vil han blive opfattet som upatriotisk. Og hvis han vil pege på en kandidat fra regeringen, vil det udløse en rokade, der kan få regeringen til at falde, siger hun.
Både Scholz og Macron måtte nøjes med omkring 15 procent af stemmerne ved valget. Begge statsledere blev slået af partier på højrefløjen – Le Pens National Samling i Frankrig og Alternative für Deutchland (AfD) i Tyskland.
* Hvem få posten som EU-præsident?
Hvis det bliver von der Leyen, skal afløseren for EU-præsident Charles Michel, som udgangspunkt findes i den socialdemokratiske S&D-gruppe. Socialdemokraterne blev nemlig næststørst ved valget.
Der er dog meget få socialdemokratiske regeringsledere i de 27 EU-lande netop nu. Det har øget interessen for Mette Frederiksen.
På vej ind i opløbet tyder meget dog på, at Portugals tidligere premierminister, Antonio Costa, trækker endegyldigt fra den danske statsminister.
Han komplementerer Ursula von der Leyen ved ud over at være socialdemokrat også at være mand og fra Sydeuropa. Det vil skabe en naturlig balance i toppen af EU, hvor von der Leyen vil repræsentere de borgerlige, kvinderne og Nordeuropa.
Costa er dog endnu ikke helt fri af en korruptionssag, som involverer andre medlemmer af hans tidligere regering.
- Hvis korruptionssagen ikke viser sig at være en skandale, står han ualmindeligt stærkt. Så får han posten.
- Men korruptionsskandalen kan være et legitimt argument for et land, der ønsker at nedlægge veto mod Costa, siger Lykke Friis.
* Hvem bliver EU’s nye udenrigschef?
Som den tredjestørste gruppe i EU-Parlamentet ventes de liberale at løbe med posten som EU’s højtstående repræsentant. Eller i daglig tale: EU’s udenrigschef.
Her kan Estlands premierminister, Kaja Kallas, blive den, der fuldender balancen i EU-toppen som østeuropæer og liberal.
Kallas har i de sidste to år markeret en jernvilje i støtten til Ukraine. Gang på gang har hun lagt pres på resten af EU for at bidrage mere militært og økonomisk til Ukraines kamp mod Rusland.
- Formelt skal det hele gå op i en samlet pakke. Man skal gerne kunne se konturerne af kabalen mandag, så man kan slå søm i en aftale på topmødet den 27. og 28. juni, siger Lykke Friis.
Dermed kunne EU-landenes ledere håbe på, at EU-Parlamentet allerede på det næste møde i midten af juli vil stemme ja til – formentlig – den 65-årige tysker Ursula von der Leyen som kommissionsformand.



