Trumps toprådgiver ser mulig genåbning af regeringen i denne uge
Siden den 1. oktober har den føderale regering været delvist nedlukket med omtrent 750.000 offentligt ansatte sendt hjem på ufrivilligt og ulønnet orlov.
Men i denne uge kan det være, at politikerne i Washington bliver enige om en midlertidig finansiering af den føderale regering, så de mange offentligt ansatte kan blive kaldt tilbage på arbejde.
Det spår Kevin Hasset, som er formand for præsident Trumps økonomiske råd, National Economic Council, og derfor er en af præsidentens mest højstående rådgivere.


