Kina kommer til Bruxelles for at diskutere sjældne jordarter
Kina vil sende repræsentanter til Bruxelles i de kommende dage for at diskutere en løsning på EU's begrænsede adgang til Kinas sjældne jordarter.
Det siger EU-Kommissionens handelskommissær, Maros Sefcovic, på et pressemøde tirsdag.
- Kinas begrænsninger på eksport af sjældne jordarter er uretfærdig og skadelig.
- Det underminerer vores bilaterale forhold, siger Maros Sefcovic.
Han havde tirsdag en næsten to timer lang samtale med kinesiske repræsentanter om emnet.
Samtalen var ifølge Sefcovic ”konstruktiv”.


