Dansk Erhverv advarer: Uden denne nye »valuta« bliver valgløfterne tomme
Manglen på arbejdskraft er den største udfordring frem mod 2035, lyder det fra Dansk Erhverv, som er på gaden med en ny 2035-plan. Erhvervsorganisationen frygter, at valgkampen kommer til at handle mere om at bruge penge end at tjene dem.
Midt i løfter om fødevarechecks, lavere moms og færre elever i folkeskolens mindste klasser er der en soleklar forhindring, som alle politikerne ikke må miste blikket for.
Den største udfordring i det næste årti bliver nemlig antallet af ledige hænder i Danmark. Sådan lyder det fra en af landets største erhvervs- og arbejdsgiverforeninger Dansk Erhverv.

