Trump: Indefrosne iranske midler bliver under amerikansk kontrol
USA vil fortsat føre kontrol med de indefrosne iranske midler, der kun vil blive fritstillet til bestemte formål.
Det gælder blandt andet til køb af fødevarer og medicin fra USA, skriver præsident Donald Trump på det sociale medie Truth Social.
- De penge og/eller sanktioner, som USA’s finansministerium vil frigive, vil blive deponeret under amerikansk kontrol og vil blive brugt til køb af fødevarer og medicin eksklusivt fra USA inklusive majs, hvede og sojabønner.


