Politik

Down Under pour la première fois

For første gang er en fransk præsident på officielt besøg i Australien. Og en italiensk premierminister, for den sags skyld.

Artiklens øverste billede
Bag det brede smil skjuler sig den kendsgerning, at François Hollande er den første franske præsident nogensinde på officielt besøg i Australien.

BRISBANE – Globalisering har været et modeord siden forrige århundrede, men der skulle stå næsten 2015 i kalenderen, før en fransk præsident kommer på statsbesøg i Australien.

Mens den storpolitiske dagsorden har taget opmærksomheden ved G20-topmødet her i Brisbane, har det sneget sig under radaren, at en fransk præsident aldrig tidligere har besøgt Australien i en officiel sammenhæng.

François Hollande deltager ikke kun i G20-topmødet, men fortsætter til Sydney og hovedstaden Canberra for at »styrke de historiske og økonomiske relationer« mellem Frankrig og Australien.

Flere end 575.000 australiere kæmpede i Anden Verdenskrig, flertallet i Stillehavskrigen, med tusinder af australske soldater var medvirkende til befrielsen af Frankrig i 1944.

Alligevel har ingen fransk præsident følt anledning til at kvittere for indsatsen ved at tage på statsbesøg her i Australien.

Tilsvarende mistede ikke så få australske soldater livet under kampene om først Sicilien og siden befrielsen af hele Italien, men Matteo Renzi er den første italienske premierminister, der officielt besøger Australien.

Der er i dag i Australien ifølge den seneste folketælling 916.121 australier af italiensk oprindelse, hvoraf de 185.042 er født i Italien.

Franskmændene har ikke haft helt den samme interesse for at flytte Down Under, men der er dog 110.399 australiere af fransk oprindelse, hvoraf de 24.675 er født i Frankrig.

Både Frankrig og Italien har store overskud på handelsbalancen med Australien, hvilket kan have fjernet incitamentet til at sende stats- og regeringscheferne på officielt besøg, men ikke desto mindre er det usædvanligt.

Når franske præsidenter har været tilbageholdende med at besøge Australien, kan det bl.a. skyldes de omfattende atomprøvesprængninger på Mururoa-atollen i det sydlige Stillehav – omkring 7.000 km øst for Brisbane, der udløste omfattede protester på grund af frygten for radioaktiv spredning.

Den første blev gennemført den 2. juli 1966; den sidste så sent som den 27. januar 1996. Af de i alt 175 atomprøvesprængninger foregik de 41 over jorden, og især prøvesprængningerne i 1995-96 blot et år før, at CTBT-traktaten, der forbyder enhver form for atomprøvesprængninger, trådte i kraft.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.