Politik

EL kræver afklaring om reklameafgiften

Drop den eller gør alvor af det. Sådan lyder opfordringen fra Enhedslisten til regeringen om den omstridte reklameafgift, som blev aftalt med finansloven for 2012, men endnu ikke er gennemført.

Artiklens øverste billede
Regeringen må gøre sin stilling op og enten gennemføre den omstridte reklameafgift eller skrotte afgiften, der blev aftalt i 2012 men endnu ikke er indført, kjræver Enhedslisten.

Enhedslisten har mistet tålmodigheden med regeringen i sagen om den reklameafgift, som blev aftalt med finansloven for 2012. Afgiften, der skulle indbringe 400 mio. kroner, blev i første omgang gransket af EU-kommissionen, og nu bliver den voldsomt kritiseret ikke bare af de berørte virksomheder men også af fagbevægelsen, der frygter tab af flere hundrede arbejdspladser.

Alt imens venter alle stadig på et lovforslag fra regeringen.

»Nu må regeringen finde ud af, hvad den vil. Lovforslaget er ikke engang sendt i høring endnu. Enten må regeringen droppe det helt eller gøre alvor af det. Ingen kan være tjent med den nuværende situation, hverken politisk eller i branchen. Der må til at ske noget,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

Reklameafgiften kom med i finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen, som dengang også omfattede SF, og Enhedslisten efter forslag fra støttepartiet. Reklameafgiften var en metode til at skaffe finansiering til en forhøjelse af den grønne check til lavindkomstgrupper og samtidig et miljøtiltag.

Frank Aaen mener dog ikke, at det kan være op til Enhedslisten at anvise alternativ finansiering, hvis regeringen kommer til Enhedslisten og foreslår at aflive reklameafgiften.

»Vi står ved den aftale, som vi har lavet, men hvis regeringen er kommet på andre tanker, lytter vi til det. Men så kan det jo ikke være mig, der skal komme med pengene. Der har regeringen serveretten,« siger Frank Aaen.

Venstre har kæmpet indædt mod reklameafgiften, og forbrugerordfører Jan E. Jørgensen mener, at regeringens sidste undskyldning for at holde fast i afgiften nu må være væk.

»Når Frank Aaen nu siger, at Enhedslisten ikke vil bruge sin vetoret til at holde fast i reklameafgiften, har regeringen ikke flere undskyldninger for ikke at fjerne den,« siger Jan E. Jørgensen.

Han mener, at der er tale om en helt tåbelig afgift. Bl.a. fordi alt såkaldt direct mail nu er omfattet efter krav fra EU-kommissionen. Det betyder ifølge Jan E. Jørgensen, at f.eks. brev fra Tivoli om fornyelse af årskort også vil blive pålagt reklameafgift.

Samtidig har skatteminister Benny Engelbrecht (S) for nylig oplyst i et svar til Folketinget, at reklameafgiften ventes at koste Post Danmark 10 pct. af omsætningen på adresseløse forsendelser. Det svarer til 70 mio. kroner, og i forvejen forventer regeringen i nye skøn over indtægten fra reklameafgiften, at den på sigt kun vil indbringe 190 mio. kroner årligt.

Skatteordfører Astrid Krag (S) står dog fast på reklameafgiften.

»Vi står ved de aftaler, vi har indgået, og reklameafgiften er på lovprogrammet,« siger hun.

At bl.a. fagbevægelsen nu advarer om tab af arbejdspladser, gør ikke umiddelbart indtryk på Astrid Krag.

»Vi vidste jo, da vi sammen med Enhedslisten blev enige om at indføre reklameafgiften, at det var et miljøtiltag, som ville have nogle konsekvenser,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.