Politik

Pape skruer op for skattelettelser

De Konservative vil gøre skatteområdet til værdipolitik og lover nye lettelser.

Artiklens øverste billede
De Konservatives formand, Søren Pape, er klar til massive skattelettelser i partiets nye økonomiske 2020-plan. Finansieringen skal blandt andet kommet fra nulvækst og moderniseringer i den offentlige sektor.

De Konservative vil gå til valg på massive skattelettelser. I en ny økonomisk 2020-plan lover partiet lettelser til både private og erhvervsliv for i alt 37 mia. kr.

Med 2020-planen skruer K-formand Søren Pape Poulsen i sit første store økonomiske udspil op for De Konservatives skatteløfter.

»Det at folk kan beholde nogle flere af deres egne penge, det er værdipolitik for mig,« siger Søren Pape.

Der er flere ting i planen, som er tillokkende. Men jeg vil ikke sidde og pege enkelte elementer ud

Kristian Jensen, næstformand i Venstre

De Konservative går også væsentligt længere end Venstre, der har skattelettelser som ambition, men kun har lovet vælgerne at genindføre skattestoppet og bruge skattelettelser i bunden til at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Venstres næstformand Kristian Jensen vil ikke forholde sig til de enkelte forslag i K-planen.

»Der er flere ting i planen, som er tillokkende. Men jeg vil ikke sidde og pege enkelte elementer ud og sige, at det er vi enige i, og det her er vi ikke enige i,« siger han.

Skatteløfterne er konservative klassikere som en fjernelse af topskatten og arveafgiften. Desuden vil De Konservative sænke selskabsskatten, nedsætte afgifter på øl, vin og fødevarer og gøre det billigere at købe store biler.

Dertil kommer flere penge til bl.a. forsvar, og forskning. I alt er der initiativer for godt 60 mia. kr.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Pengene skal bl.a. skaffes ved offentlig nulvækst, total afskaffelse af efterlønnen og offentlige effektiviseringer.

Det at folk kan beholde nogle flere af deres egne penge, det er værdipolitik for mig

Søren Pape, formand for De Konservative

V-formand Lars Løkke Rasmussen har flere gange understreget, at hvis der kan findes penge til skattelettelser, er hans prioritet at lette skatten meget målrettet for de lavest lønnede.

Den holdning deler Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen:

»Vi mener, at skattelettelser skal ske i bunden. Det vil gøre det attraktivt at tage et job, som ikke giver en høj løn.«

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann virker de første 40 mia. kr. af K-planens finansiering »ret solide«, mens de sidste 20 mia. er mere usikre.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.