Økonom: Fastkurspolitikken har aftjent sin værnepligt

Fastkurspolitikken har gravet finanskrisen dybere og længere, fordi vi mangler de redskaber, der sparker gang i økonomien, når krisen rammer.

Det siger Thomas Barnebeck Andersen, ph.d. i økonomi og professor på Syddansk Universitet.

Fastkurspolitikken har tjent Danmark godt de sidste 33 år, men meget har ændret sig, siden finansminister Knud Heinesen (S) sagde, at landet kørte mod den økonomiske afgrund, og Anker Jørgensen overgav statsministeriet til Poul Schlüter (K) uden kamp.

Du skrev i en kronik i Politiken sidste år, at lande med flydende valuta har klaret sig bedre gennem krisen end lande med fast valutakurs. Kan du uddybe det?

»Deres økonomier har kommet sig hurtigere. Det skyldes, at lande med flydende valutakurser – altså inflationsmålstyring – har tilpasset sig meget hurtigere. De har kunne lempe pengepolitikken, dvs. sænke renten, hvilket svækker deres valuta og understøtter eksporten. Sverige er et klart eksempel. Deres økonomi var tilbage på 2007-niveau allerede i 2010.«

»Med en flydende valutakurs kan du gøre, hvad din egen økonomi har behov for, og tilpasse pengepolitikken til din egen økonomi. Forskellen er meget tydelig blandt OECD-landene, men hvis du kigger på alle lande, finder du samme sammenhæng: lande med flydende valutakurser er vokset hurtigere gennem krisen end lande med faste valutakurser.«

»Det betyder ikke, at inflationsmålstyring skaber længere vækst over længere perioder. Det betyder bare, at når der kommer et meget stort chok – og det chok i økonomien vi har set er det største siden depressionen i 30’erne – så betyder fleksibilitet noget.«

Men logikken i fastkurspolitikken er vel netop, at man ikke springer frem og tilbage mellem fast og flydende ud fra, hvad der tjener os bedst her og nu. Så bliver den vel for alvor utroværdig?

»Jeg kritiserer ikke fastkurspolitikken pga. det, som sker nu. Men verden er ikke den samme som i 1982. Man skal ikke holde ved en politik i 100 år, fordi man en gang har valgt det. Man bliver nødt til løbende at forholde sig til, om man har valgt rigtigt.«

Men fastkurspolitikken har skabt stabilitet for dansk erhvervsliv i over 30 år.

»Jeg anerkender, at der er fordele og ulemper ved begge systemer. Men fastkurspolitikken har ikke tjent Danmark voldsomt godt de sidste 10 år. Fastkurspolitikken har faktisk været med til delvist at destabilisere dansk økonomi.«

Hvad tænker du på mere konkret?

»Fra år 2005 var den med til at overophede økonomien, fordi vi havde en for lav rente. Vi fulgte renten i eurozonen, som var for lav i forhold til, hvad den burde være i Danmark, så man fik for meget pengepolitisk – og finanspolitisk – stimulans i den periode. Samtidig blev krisen blev dybere og længere end den burde være, fordi vi hævede renten i 2008 midt under den dybeste krise i 75 år, da man forsvarede kronen.«

Tilhængerne af fastkurspolitikken siger, at den virker disciplinerende på finanspolitikken. Hvad er din kommentar til det?

»Det anerkender jeg fuldt ud, at den har gjort historisk. Ingen tvivl om det. Men i 2006, da vi havde mest behov for stabilitet, der manglede vi netop finanspolitisk disciplin. VK-regeringen strammede ikke finanspolitikken, da der var behov for det. Den disciplinerende effekt var altså ikke til stede i 2005 og 2006, hvor økonomien var overophedet.«

»Når politikerne ikke er villige til at stramme op, hvilket fastkurspolitikken kræver, så er det uheldigt, at Nationalbanken ikke kan gå ind og hæve renten. Og det kan Nationalbanken jo ikke, for de er sat til at administrere fastkurspolitikken. Man kan altså ikke lempe pengepolitikken, når man har brug for det, eller stramme den, når det er nødvendigt.«

»Lige nu ser vi negative renter. Det er usundt for økonomien, og hvor lang tid varer det ved? Det er jo en snæver betragtning, hvis man bare siger, at Nationalbanken tjener penge i øjeblikket. Vi risikerer at skade realøkonomien på lang sigt – fx hvis vi skader banksystemet eller skaber prisbobler.«

Omkostninger ved at skrotte fastkurspolitikken er jo enorme – der ligger milliarder i pensionskasser, banker og investeringer i euro. Bliver diskussionen ikke meget teoretisk?

»Jeg kunne ikke finde på at sige, at man skal droppe fastkurspolitikken nu. Det har jeg slet ingen holdning til. Det er et politisk spørgsmål, der afhænger af mange ting: valutarisici i pensionssektoren og hvorvidt euroen et projekt, som politikerne vil kæmpe for. Jeg siger blot, at fastkurspolitikken står svækket. Det kan man ikke lukke øjnene for. Det sagde vi i kronikken allerede for et år siden.«

Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken EUROPA siger, at presset skal sparke gang i en debat om Danmarks deltagelse i euroen. Er du enig?

»Det synes jeg er rigtigt. Fastkurspolitikken giver mest mening, hvis vi på sigt skal ind i eurozonen.«