Den græske krise er foreløbig afværget i fire måneder
Finansministre indgår foreløbig aftale, men Grækenland skal fremlægge flere detaljer mandag.
BRUXELLES
Den græske regering trådte sent fredag aften et skridt væk fra den økonomiske afgrund.
En aftale med de 18 øvrige eurozone-lande forlænger landets nuværende redningspakke på 172 mia. euro med fire måneder og sætter et punktum for flere ugers usikkerhed, der truede med at udløse stormløb mod græske banker, få landet til at gå bankerot og sprede uro i resten af eurozonen.
Det afgørende hastemøde i Bruxelles – det tredje i løbet af to uger –giver dog ikke premiereminister Alexis Tsipras og hans regering tid til at slappe af. For den kommer med strenge konditioner:
Athen skal senest på mandag fremlægge en liste med reformer, som det planlægger at gennemføre for at holde landet på ret kurs.
Kun hvis Grækenlands kreditorer i Den Internationale Valutafond og EU finder disse tilstrækkelig, kan Athen få udbetalt de næste 7,2 mia. euro, som følger med en færdiggørelse af programmet omkring redningspakken; noget Tsipras havde lovet græske vælgere igen og igen, at han ikke ville gøre.
Alternativt kan der blive indkaldt et nyt eurogruppemøde på tirsdag, hvilket i så fald kan udløse et nyt drama.
Tsipras er også gået med til løbende at lade kommissionen, valutafonden og Den Europæiske Centralbank – i græske folkemunde trojkaen – overvåge Athens økonomiske fremskridt; en anden ting, som Tripras havde lovet sine vælgere at stoppe.
Regeringschefen kan heller ikke tage beslutning om rulle tidligere upopulære reformer tilbage eller gennemføre nye uden først at konsultere eurozonepartnere. Hvis en reform skal sløjfes, skal den erstattes med en anden, så det ikke giver nye udgifter.
Aftalen har desuden ikke ført til en reduktion af den græske stats tyngende gæld, hvilket var et tredje vigtigt krav fra Athen. Tværtom taler den om, at Grækenland lover at »ære sine finansielle obligationer til alle sine kreditorer til fulde og til tiden.« Som den indflydelsesrige tyske finansministre Wolfgang Schäuble på sin typiske kontante facon udtrykte det: »Grækerne får sikkert vanskeligheder med at forklare aftalen til deres vælgere.« Han tilføjede: »Det at være i regering er et møde med virkeligheden, og virkeligheden er ofte ikke så rar som drømmene.« Aftalen afspejler, at de øvrige eurozone-lande ikke har megen tillid til Athen.
Formand for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem forklarede, at det havde gjort forhandlingerne vanskeligere.
De »var intense, fordi det handlede om at opbygge tillid. I dag tager vi første skridt i den proces. Som I ved, forsvinder tillid hurtigere, end den kommer,« sagde han.
Som en understregning af dette tager eurozonen som en del af aftalen kontrol over 10,9 mia. euro i obligationer, som er sat til side til at redde græske banker. Tidligere ville Athen havde haft medindflydelse på, hvis de skulle bruges. Dijsselbloem kaldte det en »ekstra sikkerhed« for, at pengene er til bankerne og »ikke finansierer regeringen.« Indrømmelserne kan potentielt skabe problemer i Tsipras’ eget bagland. Den yderste hardcore venstrefløj i hans venstrefløjsledede regering har allerede murret i krogene over, at regeringen har bøjet af over for pres fra Bruxelles.
Den græske finansminister Yanis Varoufakis gik imidlertid fra eurogruppemødet med et smil på læben.
Han kaldte det en aftale, som er »gensidig fordelagtig« for »os og vores europæiske partnere.« Han var også tilfreds med, at kravet om et overskud på statens finanser på 3 pct. af BNP nu er blevet kædet sammen med ”de økonomiske omstændigheder” og mener desuden, at Grækenland til en »vis grad« har fået den »frihed tilbage,« som landet de seneste fem år er blevet frarøvet under en detaljeret og barsk spareprogram.
»Vi er blevet ligestillet med andre lande. Vi lægger de dage bag os, hvor vi fik dikteret reformer af andre. Fra i dag er vi medforfattere af vores egen skæbne.,« sagde han.
De kommende dage og uger vil vise, i hvor stor udstrækning Athen og de øvrige eurozone-lande er enige om det.
En samlet plan om reformer skal ligge klar senest med udgangen af april.
Men foreløbigt er den græske krise aflyst.
