Strateg: Camerons sejr kan sætte gang i europæisk slagsmål

David Cameron og hans partifæller står til trygt at kunne indtage magten på Downing Street efter torsdagens valg. Med den seneste BBC-prognose ligner det, at Det Konservative Parti kan få et absolut flertal med 325 sæder i det britiske parlament.

Op til valget lovede David Cameron sine vælgere, at en EU-folkeafstemning ville blive dem givet inden udgangen af 2017. Inden da vil han genforhandle arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og forsøge at ændre på, hvor mange velfærdsydelser ikke-briter skal have fra hans regering, når de befinder sig i Storbritannien. Lykkes det ham ikke at ændre nogle af betingelserne, vil han anbefale briterne at stemme sig ud af EU, lyder det.

Det kan skabe usikkerhed for landets økonomi, og ender man med at melde sig ud af EU, kan det også få stor betydning for den europæiske og altså dermed også den danske.

»Storbritannien er Danmarks femtestørste eksportmarked og tredjestørste importmarked, og det her ville kunne skabe nogle handelsbarrierer mellem os,« forklarer Mikael Olai Milhøj, analytiker i Danske Bank.

Men det kan også få betydning for EU-samarbejdet. Det mener investeringsstrategen og direktør i Formuepleje Henrik Franck.

»Det vil skabe en usikkerhed om Storbritanniens fremtid og påvirke de investeringer, der kommer dertil i de kommende år. Den japanske regering har allerede sendt et brev tiL Cameron, hvor man skrev, at hvis Storbritannien forlod EU, så ville man ikke lægge sine investeringer i landet. Det samme har storbanken HSBC sagt,« siger han.

Men de færre investeringer er ikke, hvad Henrik Franck peger på som Storbritanniens største problem. Det er i stedet den debat, der vil følge i kølvandet på, at et medlemsland i EU for første gang siden Grønland melder sig ud af EU. Det kan sætte gang i en domino-effekt, påpeger han.

»Det bliver et slagsmål mellem EU og Storbritannien, og det vil mere og mere klart, at EU's kurs ikke er i overensstemmelse med Storbritanniens. Det kan føre til, at man om tre års tid vil opleve et andet EU, hvor flere lande forsøger at få mere magt tilbage til nationalstaterne. EU-modstanden er markant voksende i medlemslandene, og sådan en debat som den her vil ikke nødvendigvis styrke EU. Spanien, Frankrig, Italien og Portugal kan gå samme vej,« siger han.

Selvom Mikael Olai Milhøj kan nikke genkendende til fremtidsscenariet mener han endnu, det er langt ude i fremtiden.

»Jeg synes, det er for tidligt at sige noget om endnu, men det er klart, at forlader Storbritannien EU, kan det have en stor negativ effekt på britisk økonomi,« siger han.

Briterne er splittede, når det gælder EU. Ifølge seneste meningsmåling fra YouGov siger 46 pct., at de vil forblive i EU, mens 36 pct. siger, de vil meldes ud. Lykkes det Cameron at genforhandle medlemsbetingelserne, vil 57 pct. dog stemme for at blive i EU, og kun 22 pct. vil melde sig ud.

Skal genforhandlingerne lykkes, vil det betyde, at EU-forfatningen skal ændres. En proces, der involverer både Europarådet, EU-parlamentet og nationale parlamenter, forklarer Mikael Olai Milhøj. Det skal desuden besluttes i enstemmighed.

»EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har sagt, at han udelukker store traktatændringer, men er åben over for at lave mindre ændringer,« forklarer han.

Det forstår Mikael Olai Milhøj som et udtryk for, at Cameron måske kan få lavet om på ikke-statsborgeres ret til velfærdsydelser, men at arbejdskraftens frie bevægelighed får lov at blive som den er.