Hvordan 17 gange 'usikker' blev til 'blåstempling' i Liberal Alliances økonomiske plan

Liberal Alliance ser med en uge tilbage i valgkampen ud til at blive en af valgets største vindere. Partiet spås i den seneste måling fra analysehuset Wilke at få næsten 9 pct. af stemmerne - en fremgang på næsten 4 procentpoint fra det forrige valg.

Et af partiets største aktiver har været dets økonomiske 2025-plan, som man fik Finansministeriet til at gennemregne tidligere på året ved at stille den som et officielt spørgsmål i Finansudvalget. Beregningerne viste, at hvis alle de 41 punkter blev gennemført kunne man teoretisk set øge beskæftigelsen med omtrent 247.000 personer og forøge velstanden med 108 mia. kr.

Partiets leder Anders Samuelsen har brugt resultaterne i flere debatter på TV, og man skriver på sin hjemmeside og i debatindlæg, at Finansministeriet og derved finansminister Bjarne Corydon (S) har "blåstemplet" planen med med sine beregninger. Anders Samuelsen har også figureret meget højt på flere målinger af, hvilke partiledere som er mest troværdige.

Men efterhånden som valgkampen er skredet frem, er det parlamentariske og faglige grundlag for planen fordampet. Samtidig kritiserer økonomer i stigende grad partiet for at bruge Finansministeriets beregninger til at blåstemple sin politik. Det er beregningerne simpelthen for usikre til, mener de.

»Der er nogle dybe problemer med planen. Mange af tiltagene er meget usikre,« siger Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi på Copenhagen Business School.

Liberal Alliance går til valg på bl.a. at indføre et markant højere bundfradrag, at fjerne topskatten, at sænke selskabsskatten til 12,5 pct. og på at afskaffe registreringsafgiften.

De fire tiltag vil ifølge Finansministeriet koste omtrent 77 mia. kr., selv når man tager højde for, at der løber flere skatter ind andre steder, og at flere kommer i arbejde.

Dertil vil en række andre af partiets ønsker, som f.eks. at man skal fjerne PSO-afgiften, boafgiften og på at fastfryse grundskylden, kræve finansiering for yderligere omtrent 65 mia. kr., ifølge Finansministeriet.

Pengene skal primært skaffes ved at holde et udgiftsstop i den offentlige sektor indtil 2025 og reducere de offentlige omkostninger med 10 pct. - vel at mærke uden at forringe velfærden. Det første kan i teorien give omtrent 50 mia. kr. i finansiering, og det andet i teorien omtrent 55 mia. kr., ifølge Finansministeriet.

Begge punkter ser dog væsentligt mere usikre ud, end da beregningerne blev afsluttet i januar, vurderer eksperter.

To uger inde i valgkampen synes blå blok endnu længere fra at blive enige om nulvækst, end da planen blev fremlagt. Det mener Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har flere gange kategorisk nægtet at spille med på nulvækst og fremlagde mandag sin egen 2020-plan, der vil bruge 64 mia. kr. på velfærd, svarende til en vækst på omtrent 0,8 pct. om året.

»Vi var godt klar over i forvejen, at de havde meget forskellige ønsker om f.eks. væksten i den offentlige sektor. Nu er der kommet endnu mere kød på det,« siger Rune Stubager.

Det andet punkt, reduktionen af de offentlige udgifter med 10 pct. ved effektiviseringer, løftede Liberal Alliance direkte fra regeringens produktivitetskommissions afsluttende rapport sidste år.

Siden har kommissionens formand, professor Peter Birch Sørensen, dog trukket kraftigt i land. Overslaget kom fra en analyse af tre områder, nemlig folkeskolen, ældreplejen og dagtilbud. De 10 pct. kunne opnås, hvis alle kommuner med et trylleslag blev ligeså effektive, som de allerbedste indenfor hvert område.

Men det var måske at tage munden for fuld, medgav Peter Birch Sørensen i Danmarks Radios Detektor i sidste uge. For det er umuligt at sige, om man kan opnå det samme indenfor bl.a. sundhed eller forsvar, mener han.

»Tallet 10 pct. stammer fra de her udvalgte serviceområder, og vi ved strengt taget ikke, om det samme gælder for de andre områder. Jeg har det ikke godt med at se, at det er meget svært, at få de her forbehold og forklaringen med ind i debatten,« sagde han i programmet.

Liberal Alliance har dog ikke ændret syn på sagen, og beholder de 55 mia. kr. i planen, ifølge partiets finansordfører Ole Birk Olesen.

»Vi mener ikke, at der er usikkerhed. Det er noget Peter Birch Sørensen siger, fordi han er forsker,« siger Ole Birk Olesen.

Tilbage står kritikken af at sælge beregningerne som en blåstempling, når de ifølge bl.a. Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka, er omgærdet med enorm usikkerhed.

Finansministeriet skriver i sit 33 sider lange svar til Liberal Alliance ordet »usikker« eller »usikkerhed« om beregningerne 17 gange.

Partiets 41 forslag er nemlig så vidtgående, at det vil betyde en enorm omlægning fra den offentlige sektor mod den private. Og det udfordrer ministeriets regnemaskine til det yderste, mener bl.a. Svend Erik Hougaard Jensen.

For at gå op skal det private erhvervsliv indenfor 10 år skaffe job til 247.000 nye sæt hænder. Det skal lægges oven i de omtrent 100.000 ekstra sæt hænder, som ifølge De Økonomiske Vismænd kommer fra de eksisterende reformer af f.eks. tilbagetrækningssystemet.

Ifølge ministeriet indebærer det en »historisk stor tilpasning i den private beskæftigelse«. Med andre ord skal der ikke gå meget galt med økonomien, før det hele falder til jorden, vurderer Jens Hauch fra Kraka.

»Usikkerhederne i planen er stor. Vi taler om store ændringer og på langt sigt. Og på den korte bane har konjunktursituationen naturligvis betydning,« siger Jens Hauch.

Liberal Alliances plan

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.