Pensionsmilliarderne frister, når skattelettelser og velfærd skal finansieres
Danskernes pensionsopsparing kan komme i spil som finansieringskilde for den kommende regering.
Et forslag om ændrede beskatningsregler for pensionsopsparingen kan igen komme på bordet fra den kommende regering.
En regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti vil nok mangle penge. V gik til valg på at sænke bundskatten og på bl.a. at lave reformer af erhvervsbeskatningen for 2,5 mia. kr. Pengene skulle bl.a. komme fra et udgiftsstop i de offentlige serviceudgifter. Men DF har nægtet at gå med til et udgiftsstop.
En ændring i beskatningen af pensionspengene kan ifølge Rene Christensen, finansordfører for DF, være en mulighed.
»Det er helt sikkert, at det er en mulighed at finansiere det på. Det har man gjort før, og det er noget, der bliver diskuteret i alle partier. Men vi er selvfølgelig tilbageholdende, fordi der kan være konsekvenser ved det,« siger Rene Christensen.
Venstres næstformand Kristian Jensen har ingen kommentarer til de igangværende forhandlinger, mens Brian Mikkelsen fra De Konservative er skeptisk.
»Jeg er umiddelbar skeptisk over for at fremrykke beskatningen. For mig svarer det til at tisse i bukserne, fordi det ansporer til et for stort offentligt forbrug,« siger erhvervsordfører Brian Mikkelsen.
Den forrige regering skaffede sammen med V og K omtrent 103 mia. kr. i ekstraindtægter til staten ved bl.a. at fremrykke beskatningen af kapitalpensionerne. Ifølge Skatteministeriet blev 6 mia. kr. brugt til at finansiere vækstinitiativer.
Der er stadig omtrent 3.500 mia. kr. sparet op i pensionsordninger, hvoraf omtrent halvdelen forventes at tilfalde staten i indkomstskat, når de udbetales. Rykker man beskatningen til indbetalingstidspunktet frigives pengene løbende. Der indbetales cirka 110 mia. kr. om året.
Eksperter er dog uenige om, hvorvidt det er en god idé.
Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR mener, at det kunne være en god idé, så længe pengene bruges til at skabe beskæftigelse og vækst.
»Det er det eneste sted, at man kan finde penge til det uden voldsomme besparelser,« siger Jørgen Svendsen.
Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS er dog meget skeptisk.
»Tror man ikke på, at det offentlige sørger for at holde en stram udgiftspolitik, og får alle pengene sparet op, så vil pengene mangle i fremtiden,« siger han.
