Professor: Stemmer grækerne ja, må Alexis Tsipras gå

Når grækerne på søndag d. 5. juli. skal stemme om, hvorvidt landet skal tage imod yderligere lån til gengæld for økonomiske reformer, er der meget andet end en låneaftale, der står på spil.

Meget tyder på, at valget også kommer til at være udslagsgivende for, om Grækenland bliver i eurosamarbejdet, og om landet må gå statsbankerot. Derudover kan man også sige, at grækerne er med til at afgøre, om Alexis Tsipras og resten af regeringen kan blive ved magten i Grækenland.

Selvom det er regeringen selv med premierminister Alexis Tsipras i spidsen, der har forhandlet den aftale på plads med kreditorerne, som befolkningen nu skal stemme om, anbefaler regeringen befolkningen at stemme nej. Bliver det et ja, er det et hårdt slag for regeringens opbakning, og ifølge Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, betyder det, at regeringen ikke kan blive siddende.

Omvendt, hvis befolkningen stemmer nej, som regeringen anbefaler, kan regeringen også få det svært.

»Det kan godt være, at den kan blive siddende, hvis det ender med et nej. Men så skal den trække sig ud af eurosamarbejdet, og så bliver regeringen nødt til at skære endnu mere drastisk, for den har jo ingen penge, og det kan give uro. Derfor kan det ende med, at regeringen må gå uanset hvad. Men jeg tror, den bliver siddende længere, hvis det bliver et nej,« siger Peter Nedergaad og understreger, at det er svært at forudsige udviklingen i Grækenland, fordi Alexis Tsipras på mange måder handler helt uden for de gængse spilleregler i international politik.

»Det er usædvanligt, at man forhandler noget igennem internationalt og så går ud og anbefaler et nej. Den græske regering har opført sig amatøragtigt og meget kortsigtet. Den er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Det er normalt slet ikke sådan, man agerer i internationale sammenhænge og slet ikke i EU,« siger Peter Nedergaard.

Når regeringen, der består af partierne Syriza og De Uafhængige Grækere, alligevel vælger at udskrive en folkeafstemning, selvom der er stor sandsynlighed for, at den vil koste dem regeringsmagten, skyldes det, at regeringen er trængt helt op i en krog.

De områder, som Den International Valutafond, IMF, og de øvrige eurolande vil have Grækenland til at skære ned på, er nemlig områder, som Syriza gik til valg på ikke at pille ved. Blandt andet har Syriza lovet ikke at skære i pensionen, der udgør hele 20 pct. af Grækenlands BNP – til sammenligning er tallet omkring 7 pct. i Danmark.

»Regeringen har lovet noget, den ikke kan holde. Den har lovet befolkningen, at den kunne få en bedre aftale igennem. Men den kan ikke levere varen. Man kan sige, at regeringen vasker ansvaret af på befolkningen, der nu skal træffe valget mellem pest eller kolera,« siger Peter Nedergaard.